Vi har igennem længere tid arbejdet på en ny version af AGFFAN.dk, og er nu endelig klar til at kunne vise det nye design frem for offentligheden!

Det klassiske og forældede PHP Fusion er skiftet ud med det mere moderne og let overskuelige WordPress, som vi håber I vil tage godt imod. Hjemmesiden er blevet hurtigere, pænere og vil være bedre optimeret til at læses fra en mobiltelefon.

Fokus vil i fremtiden blive lagt på produktion af flere nyheder af høj kvalitet, flere selv-producerede nyheder, samt mere fokus på blog-delen, som vil komme til at fylde meget.

Systemskiftet betyder samtidig også et farvel til hjemmesidens tidligere brugerdatabase, idet man som bruger af det nye system ikke bliver stillet krav om registrering for at anvende sidens kommentarfunktion.

Ændringer kræver altid tilvænning, både fra jeres og vores side, men vi tror på at det nye system på sigt vil bidrage positivt til kvaliteten af AGFFAN.dk som fansite.

Spørgsmål eller kommentarer til det nye tiltag kan altid ske ved henvendelse på mail(a)agffan.dk.

God fornøjelse med siden!

27 KOMMENTARER

  1. Velkommen til! Vi er selv vilde med siden, og tror på at glæden – i hvert fald på sigt – vil være gengældt fra jeres side!

  2. Ser godt ud gutter, synes bare det er synd at hele bruger-delen af siden er blevet droppet, da der ellers var stort potentiale deri.

    • Hej Anders.

      Vi har et antispam plugin (Akismet, hedder det) installeret, og håber I første omgang at det kan holde spamerne væk. Men skulle vi alligevel få problemer med det, jamen så reagerer vi også med det samme. Her kunne en captcha være en løsning.

  3. Ser kanon godt ud. Dog en skam at bruger delen er skåret væk. Jeg så store muligheder i denne. Efter at Fæstningen og Galehusets forums er gået ned var AGFFAN vel det eneste sted man kunne opstøve en seriøs AGF debat? tror især replikboksen vil blive savnet.

  4. Savner nu egentlig den åbenhed der var på agffan, når folk delte links og man diskuterede diverse ting i replikboksen. og Det gode forum, lidt synd at det er væk

  5. Forumet savner jeg nu ikke, for helt ærligt, der var ikke specielt meget gang i det. Men replikboksen er savnet – kan den ikke komme tilbage?
    Eller et dejligt simpelt layout, der ikke stjæler opmærksomhed fra indholdet.

  6. Ift layout, så synes jeg det er æstetisk forvirrende at overskriften står på en anden farve baggrund end den tilhørende artikel – jeg ville personligt foretrække at overskriftens baggrund også var hvid…

  7. Replikboksen som ikke er der, er lidt fail. Synes fansider skal have sådan nogle. Så man kan dele links med andre osv. Forumet var død, så det er fint nok at det ikke er der mere.

  8. Jeg siger det som det er – jeg er ikke vild med det nye her. Det gamle var bedre, med en langt lettere overskuelighed. Det gamle traditionelle design var en af de ‘charmerende’ ting ved det gamle layout. Men det kræver nok bare tilvænning til det nye her, selvom jeg personligt ikke er meget for, at I er gået fra det gamle.
    Derudover savner jeg replikboksen, hvor man kunne føre mange gode samtaler, og hvor man fik et godt sammenhold som stolt GF’er både med hensyn til AGF-relevante ting, men også andre emner, som ikke var rettet mod AGF eller fodbold overhovedet. Det må man så håbe på ryger over i blog-delen, nu forummet heller ikke længere eksisterer – desværre. Desuden synes jeg det er synd, at man er gået væk fra at have oprettede brugere. Med brugere ville man være sikker på, at det meste af det, der kommer her på siden, er velovervejet og væsentligt i forhold til emnet. Det gælder både med kommentaterer og indlæg. Hvis folk gider at oprette en bruger, vidner det om, at de rent faktisk er engageret lidt. Det er min mening.

    Men alle disse ændringer skal nok bare lige tilvænnes. Jeg vil da stadig for eftertiden læse nyhederne her på siden – dog formentligt ikke med helt samme glæde som før. Men positivt er det da, at I arbejder på siden. Ros for, at I bruger tid på at opgradere design osv. Det er dog bare ikke falde i min smag.

    • Jeg er helt enig med Julholt, bortset fra at jeg godt kan lide layoutet.
      Brugerdelen var en vigtig ting for sådan en side her, tingene der kommer fra brugerne er ofte tænkt igennem og skrevet for at skabe debat eller lignende.
      Replikboksen kan jeg se jeg ikke er den eneste der savner. Den er konge og ekstremt vigtig for sitet, efter min mening. Det er fantastisk det med bare at kunne ligge et link op til youtube, eller et billede og man kunne få en ordentlig samtale igang. Man kunne skrive med fremmed AGF fans, men stadig skabe venskaber.

  9. Der er en der skriver, at han synes, det ser forvirrende ud, at overskriften er skrevet direkte på baggrunden. Før I ændrer det, vil jeg lige sige, at det synes jeg ikke! Jeg synes netop at det er den lille forfriskende detalje i det stilrene, som skiller jer ud fra andre designs. Derudover kan jeg godt lide placeringen af den blå “kommentarer”-boks. Den giver en meget bedre integration med det interaktive indhold, end man ser det mange andre steder – på bold.dk fx er det skjult som et lille link nederst i hver artikel.

    Layout-mæssigt er det meget bedre end før. Det ser mere professionelt ud, uden at blive kedeligt. I vil helt sikkert høre en masse brok, for folk kan ikke lide forandringer. Men min holdning er i hvert fald, at det er et klart skridt fremad. Thumbs up!

    Hvis der er et modul for en replikboks i systemet, skal I dog overveje at genindføre den. Kommentarerne til artiklerne har I jo givet en rigtigt god placering – også med “seneste kommentarer.” Men jeg tror folk vil savne muligheden for at oprette en kommentar, der ikke er styret af indholdet på siden. Og så er interaktivt indhold jo det, der får folk til at komme igen flere gange om dagen – det giver jo bedre besøgstal.

  10. Den lugter alt for meget af “Peters personlige WordPress blog”.

    WordPress er ganske fint som blog, men som nyhedsmedie er det et totalt fejlet valg i har lavet. Fusion har sine fejl, men virker ganske fint som nyhedsportal.

    I kommer desværre til at miste mange brugere til GF-forum.dk og mtac.nu :(

  11. Jeg må indrømme at jeg heller ikke er ret vild med den nye udgave. Den gamle side var noget mere spændende, med en del forskellige debatter, og også en god media sektion, hvor man kunne gå ind og se film og billeder, når man savnede tribunerne. Tror som det før er skrevet, at i kommer til at miste en del besøgende, men det må tiden jo vise.

  12. Jeg synes det er helt vildt suveræn. Det her, og især mobildelen, gør at jeg for alvor er færdig med MTAC, og nu hedder det agffan.dk og GF-forum for debatterne. Det giver super god mening for mig. Jeg har forståelse for dem, der synes det ligner for meget en normal blog, men jeg har arbejdet med wordpress og PHP-fusion før, og wordpress inspirerer simpelthen bare mere til flere og bedre tekster. Jeg tror også, at brugerne vil kunne mærke det.

  13. Melde mig ind i gruppen af skuffede folk over debatten er helt væk. Jeg kan dog rigtig godt lige designet, men jeg synes netop debatdelen er det som gør hjemmesiden spændene, og det er virkelig ærgeligt den er væk.

    Hvis der derimod kom en enkel replikboks på forsiden, ville det dog være rigtig fint.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here