I mange år har Aarhus og AGF været anklaget for at have højere ambitioner end klubbens reelle styrke, omend sidste års nedrykning har gjort det vanskeligt at snakke om medaljer i denne sæson. Der er umiddelbart blevet lagt en dæmper på jubeloptimismen, men alligevel kan man i dag læse i Vejle Amts Folkeblad at “den er atter gal i Aarhus”.

Efter at den tidligere AGF-spiller Marc Rieper i søndags deltog i debatprogrammet Fodbold uden filter på TV3+ bliver AGF igen anklaget med udgangspunktet “Hovmod står for fald”.

Sportsjournalist Anders Møllenberg skriver i dag følgende i Vejle Amts Folkeblad:

“Rieper er normalt en forstandig mand, og måske var der bare tale om, at euforien efter AGF ‘s hjemmesejr på 2-0 over Hobro endnu ikke helt havde lagt sig.

De lader sig nemlig let rive med, århusianerne. Undertegnede kender dem, for jeg voksede op i Aarhus og så fra midt i halvfjerdserne og cirka 25 år frem 99,99 procent af alle AGF ‘s hjemmekampe, fulgte fodboldsnakken i byen tæt og gennemgik et hav af skuffelser, når det ventede mesterskab af uforklarlige årsager havnede et andet sted.

Marc Riepers melding understreger, at den til tider manglede realisme i Aarhus ikke er et fænomen, som forduftede i forrige årtusinde. Slet, slet ikke.

For bare halvandet år siden lagde AGF flot ud i Superligaen og stod efter syv runder noteret for 17 point. Snakken gik lystigt om medaljer, måske mesterskabet, mulig deltagelse i Champions League, ja endda om en enestående chance for at vippe FC København af pinden som den førende klub i dansk fodbold. Den sæson – den mulige mesterskabssæson – endte med nedrykning.”

19 KOMMENTARER

  1. lad ham bare snakke!
    Enhver der er vokset op i Århus og må nøjes med et arbejde på Vejle Amts Folkeblad, vil naturligvis være en bitter mand

  2. Ja, tror efterhånden vi har fattet, at vi havde armene for højt oppe for halvandet år siden. Men hvem fanden har ikke det, når man ligger nr. 1 efter syv runder?

    Ellers synes jeg faktisk ikke, det er helt hen i vejret, det han skriver. Bare se nu; folk snakker allerede om Superliga, selvom der ikke skal mere end et par nederlag til, før der igen er spænding i toppen.

    Har vi overhovedet lært af sidste sæson?

    Og ja, jeg ved godt, at det ikke bør kunne gå galt. Men det burde det dælme heller ikke have kunne i sidste sæson.

  3. sagde rieper ikke bare i retning af at AGF vil komme til at ligge imellem 5. og 12. pladsen? eller er jeg helt galt på den? anyways..what skov said :)

  4. Han sagde ganske rigtigt, at AGF ville kunne ligge imellem 5. og 12. pladsen. Men efter at Werge går ham lidt på klingen siger han, at AGF burde kunne spille lige op med hold som SønderjyskE og Horsens, og de ligger på 5. og 6. pladsen. Værre er det ikke.

    Yalle, jeg er enig i at det ikke burde kunne gå galt sidste år, men det du overser er, at hvor de sidste år var Erik som brugte al krudtet på at tale med CL, guld og et bedre hold end FCK, er det i år primært journalisterne, der vil tale om oprykning. Du finder ikke Peter Sørensen siger, at oprykningen er sikker. Det tror jeg heller ikke du ser nogle af spillerne sige.
    Så ja, jeg mener bestemt at vi har lært noget af sidste år.

  5. Dette viser bare endnu engang at Marc Rieper ikke er den skarpeste kniv i skuffen.
    Hvorfor deltager han iøvrigt i de håbløse Carsten Færge programmer på TV3.

    Luk nu røven Rieper!

    Mvh Spike

    • Jeg synes faktisk, Marc Rieper er en af de få fornuftige deltagere i det program. Det plejer at være fyldt med bøvehoveder og “eksperter”, men Marc Rieper er oftest nede på jorden og holder sig til det, han ved noget om. Derudover er det vel ikke forkert, at han siger, AGF kan ligge mellem nummer 5 og 12 i superligaen – på papiret.

    • Det jo ikke Rieper, der skal “lukke røven” – det er derimod alle de utroligt mange uoriginale ikke-århusianske sportsjournalister, der hastigt konkluderer, at hele Århus lader sig rive med, når Rieper, anspurgt, lufter en egentlig ret sober og objektiv udtalelse omkring det lokale fodboldholds mulige formåen..

      Det er så længe siden, Århusiansk storhedsvanvid blev “det nye sort” i dansk sportspresse, at jeg ikke begriber, hvordan eller hvorfor formodede intelligente mennesker/sportsjournalister til stadighed bruger Århus til at opnå lidt billig “kant” i deres ellers mulighedsrige arbejde.

      Jeg bliver lidt sur, når pressen udefra siger, at vi skal koncentrere os om os selv og kun tage én ting ad gangen, og at vi ikke må tænke på bedre bedre tider – for det er de selv samme medier der dikterer at; “AGF er ALT for gode til 1. Division”, men “AGF må ikke drømme om Superliga”… Det er bare for kedeligt, Danmark!

      Jeg er ret sikker på artiklen bunder i, at Anders Møllenberg er rigtig godt og grundig ked af, ikke at kunne kalde sig Århusianer længere – for hvad sker der også af spændende ting i Vejle nu til dags..?!

  6. Jeg kan simpelthen ikke se hvad der skulle være galt med Riepers udtalelse.. Manden udtaler at vi kan ligge et sted mellem 5 og 12 i Superligaen, hvilket vel er helt korrekt, også objektivt set?

    Vi ligger nummer klart 1 i første divisionen og flere eksperter har været ude og udtale at vi har bedre trupper end flere Superliga hold.

    At sige at vi har truppen / niveauet til at ligge et sted mellem nummer 5-12 er da overhovedet ikke at sigte højt. Klubber der ligger mellem 5 og 12 i Superligaen er alle klubber, som er blandt de svageste i Superligaen, og der mener jeg også vi har niveau til at ligge (hvilket tabellen i første divisionen i øvrigt også mener…)

  7. Det er primært pressen – den skrevne og elektroniske – der af og til mister jordforbindelsen m.h.t. AGF. De fleste AGF-fans har efterhånden lært at have begge ben på jorden – altså ikke sætte forventningerne for højt.

  8. hvem fanden gider også være realistisk… Det er der sgu da intet sjovt i. God fan kultur skabes jo netop fordi man har en blind tro på sit hold og dettes kvaliteter. Drømmen om stabile midterplaceringer gennem sæsonnerne må være for nordsjælland og randers. JEG siger Europa nu og holder aldrig kæft, og da absolut ikke fordi en fyr der arbejder for Vejle folkeblad skal lege ‘ekspert’

  9. Prøv nu lige og se klippet igen og hør efter hvad Rieper ender med at sige. Han ender jo med at sige at femte/sjette pladsen i superligaen er realistisk (underforstået allerede næste år)

    Han lader sig rive med og kan ikke gennemskue at alt hvad han siger bliver dissekeret af seerne (herunder journalister) bagefter.

    Derfor skal han istedet klappe kaje når han ikke kan gennemskue han vil blive mistolket. Og iøvrigt istedet sige: Vi vil meget gerne rykke op og håber så på vi kan overleve første sæson i superligaen og derefter se hvad der sker

    Hvad blev der i øvrigt af udmeldelsen i efteråret: ydmyghed, ydmyghed og atter ydmyghed som bl.a vores direktør slog til lyd for ? Læste Hr. Rieper ikke den udmelding? Hvad med lidt intern kommunikation og enighed om at eksempelvis kun Sportschefen og Direktøren melde sådanne ting ud?

    De og i glemmer hurtigt :-)

    spike

    • Hold nu kæft for fa’en, der er sgu forskel på at være ydmyg og ynkelig! Det vil sgu da være for ynkeligt at stå med den trup vi har og sige at 10 pladsen er målet.. Stop nu med at være helt latterlige på grund af mantraen om at vi skal være ydmyge.. det skal vi, men vi skal sgu ikke blive ynkelige!

  10. Synes sgu ikke vi kan forvente mere end overlevelse næste år. Man kan altid håbe på det bedre, men de sidste 12 er der altid blevet snakket om “i år er vi gode”. Synes bare klubben skal være ydmyg og som oprykker skal man altså ikke snakke om 5.-6. Plads. Truppen ser god ud, men om den kan gøre sig godt i superligaen er der ingen der ved.

  11. Ham journalisten er sgu da bare sur over, at han snart skal holde med VB Kolding. Han skal stikke piben ind og i stedet ærgre sig over at skrive for Vejle Folkeblad! Mesterskab i 2013 – here we come!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here