Aarhus_Stadion

Der blæser nye vinde over stadiondebatten i Aarhus. Tusindvis af AGF-tilhængere har samlet sig i gruppen, Nyt Stadion Til Aarhus, på Facebook, og nu blander arkitektfirmaet Friis & Moltke sig i debatten med en principskitse for et nyt stadion, der er sendt til AGFs direktør, Jakob Nielsen.

Hør hele interviewet med Mikkel Wienberg, der er arkitekt i Friis & Moltke, i AGFFAN.fm #42, der kommer her på siden senere i dag.

Når man skal tegne et fodboldstadion er der nogle simple krav der skal overholdes til bl.a. sikkerhed og funktionalitet.

Der bør være enkel logistik og tilstrækkelige toiletfaciliteter med mad-og drikkeboder fordelt, således der er let adgang for alle. Det er forudsætninger der giver sig selv.

Et stadion er som regel byens stolthed og skal derfor have sin egen unikke karakter for netop at skille sig ud fra de øvrige stadionbyggerier. Man indrammer derfor fodboldbanen på mange forskellige måder fra by til by.

Men hvad er det der gør det interessant at tage til en fodboldkamp? Er det stadions flotte ydre, et komfortabelt sæde og en velsmagende fadøl der trækker? Det er selvfølgelig en del af oplevelsen, men det primære er uden tvivl det gode spil, dramaet på banen og stemningen på stadion, hvilket de fleste fans kommer efter og håber på hver gang.

For at styrke intensiteten er der nogle formmæssige retningslinier man kan følge når et stadion skal planlægges. Bevar lyden på stadion ved at etablere en omsluttende skærm. Etablere tribunerne så tæt på banen som muligt og så stejle som muligt. Dette giver en udpræget ”gryde” fornemmelse der øger lydniveauet. Tribunehjørner skal være sammenhængende og gerne afrundede, således tribunerne flyder sammen og på den måde styrker fællesskabsfølelsen blandt hjemmepublikummet. Boder skal placeres på en måde der gør at man kan følge kampen selvom man står i kø.

Antallet af tilskuer er i princippet lidt ligegyldigt når man snakker om stemning på stadions. For eksempel er Braga Stadion i Portugal et fantastisk arkitektonisk mesterværk, Stadionet er halvt hugget ind i en klippe og udgøres derfor af en klippevæg i den ene ende og udsigt ud over landskabet i den anden ende og to store langsidetribuner med plads til i alt ca. 30.000 tilskuere. Problemet med åbenheden er dog at al intensitet forsvinder, hvilket betyder at tilskuerne bliver væk fra kampene. Man kunne næsten fornemme den manglende intensitet i tv, selvom Danmark slog Bulgarien 0-2 til EM i 2004 på Braga Stadion.

Derfor kan et mindre Stadion være langt mere frygtindgydende at træde ind på, som modstander end et stort stadion der ikke understøtter dramaet på banen. 

2_Diagrammer

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here