Jens Jønsson

I går, torsdag, skrev Århus Stiftstidende, at Jens Jønsson var på vej til tyrkisk fodbold. Nu bekræfter Konyaspor, at man har skrevet under med Jønsson. Han får en 3-årig aftale.

I vinters skrev Jens Jønsson under på en 1-årig forlængelse med AGF, således at hans kontrakt med klubben løb til sommeren 2017. Der skulle ifølge en artikel fra Jyllands-Posten(Link 30-01-16) være et ønske fra midtbanespillerens side om, at klubben skulle have økonomisk udbytte ved et skifte til en anden klub. Uden kontraktforlængelsen ville Jønsson vel at mærke have været transferfri denne sommer.

Nu har Konyaspor så offentliggjort, at Jens Jønsson, som har været en profil på AGF holdet de seneste sæsoner, er ny mand i klubben, der spiller i den bedste tyrkiske række. Der er ikke meldt noget officielt transferbeløb ud, men der går rygte om en frikøbsklausul på 2,5 millioner.

 

Jens Jønsson, der er vokset op i Højbjerg, kom til AGF’s ungdomsafdeling fra Lyseng tilbage i 2005.  Han vandt som lilleput danmarksmesterskabet i den hvide trøje. Seniordebuten kom mod VB Kolding i pokalturneringen tilbage i oktober 2011, i en kamp som mange nok vil huske for en slem skade til Peter Graulund. Siden da er det blevet til 119 kampe og to mål i blåt og hvidt for Jens Jønsson, der nu vinker farvel til Aarhus og AGF.

Se Jønssons to mål for AGF herunder:

3-3 mod Silkeborg – Årets mål i 2012.

Sejrsmålet til 1-2 mod SøndejyskE i marts 2014, den første kamp efter fyringen af Peter Sørensen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here