Et lille mørkt rum på nederste etage, tøj der flyder over det hele og et gardin, der er trukket for og dermed skjuler den grå og vindblæste dag, der kun byder på sporadiske solstråler. Det er i de rammer, jeg netop har overhørt AGF i radioen tabe for tredje gang i fire mulige forsøg i dette forår. Selvsamme rammer kan også næsten beskrive AGFs situation pt:

Et hold der er på vej mod bunden, et spilsystem der skal indprentes hos spillerne, samt pointløse og triste kampe der sporadisk byder på fornuftigt GF-spil.

Det er vel de færreste af de pessimistiske AGF fans, der havde frygtet sådan en start på foråret, når man tager efteråret, nyindkøbene og succestræneren, Erik Rasmussen, i betragtning. Ikke desto mindre er det nu faktum, at AGF kun har hentet ét point i forårets første fire kampe. Langt fra tilfredsstillende, for at sige det mildt. Vi kan vel nærmest kun trøste os ved, at de nærmeste konkurrenter (red. AaB og Randers FC) ikke har været meget bedre, samt at vi faktisk spiller ganske udmærket og producerer mange chancer.

Netop de mange chancer er måske lige så meget et problem, som det er noget, vi kan trøste os ved. For vi vel pt Danmarks, ja hvis ikke Europas, mest ineffektive hold. Det er i hvert fald mit indtryk, at vi har overhalet Arsenal på den front.

Generelt set er det ikke ubetinget lykke at være AGFfan for tiden. Det har det godt nok heller ikke været de sidste mange år, men efter det fine efterår, var vi vel et par optimistiske fans, der havde fået øje på 4. pladsen. Men den kan vi vist godt skyde en lang hvid pil efter nu, og så istedet håbe at vi kan holde os i top 6, således at vi får en ekstra hjemmekamp næste sæson.

Lige præcis næste sæson er også dét, jeg synes, vi skal fokusere på nu. Jeg betragter denne halvsæson som perioden, hvor vi skal have spillet holdet sammen, så vi kan kæmpe om de spændende pladser næste sæson. Vi må ikke glemme, at der er kommet en del nye spillere til AGF her i vinterpausen, som er noget atypiske i forhold til de typer, vi tidligere har haft. Her tænker jeg især på den offensivt indstillede højreback Arthur Sorin, og den boldkælne kantspiller David Devdariani. Men især den nye træner Erik Rasmussen skal bruge tid for at sætte sit aftryk på holdet.

Endvidere må vi også tænke på, at vi altså for tiden må undvære to af efterårets største profiler, Michael Lumb og Dioh Williams, der sidder ude med skader.

Derfor opfordrer jeg jer til have tålmodighed omkring AGF og bære over med holdets resultater. Vi er stadigvæk langt væk fra nedrykningsstregen, og så længe vi er det, mener jeg, vi bør give ro og støtte op omkring Erik Rasmussens projekt med AGF, jeg er sikker på vi er går lysere tider i møde, og der nok engang vil komme lav sol over Aarhus.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here