Det er i dag ca. 68 år siden at anlægget på Terp Skovvej også kaldt Fredensvang blev taget i brug. Dengang var det en mand ved navn Ras Rou, der bestyrede anlægget. Og hvis det navn virker bekendt for nogle, så er det fordi, han var far til den fornyeligt afdøde og om muligt største AGF-spiller igennem tiderne, Aage Rou Jensen.
Men hold nu fast, for det begynder at blive indviklet og gå stærkt nu. Jeg anbefaler, at du fatter blok og kuglepen, så du kan bevare overblikket.
Eftersigende opholdte der sig nogle tyskere i et af rummene ved klubhuset omkring Fredensvang, helt bestemt 147 tyskere, uden anden verdenskrig. Det mener i hvert fald de to åndemanere Kate Pedersen og Harald G. Jensen, der aflagde anlægget et besøg i maj 2005. Velogmærket et arbejdsrelateret besøg. De var hyret af det meget opsigtsvækkende Galehuset, der mente, at der var onde ånder på Fredensvang, som gav spillerne alvolige og mange skader. Og det var der også! Ikke bare onde ånder, men også tre trolde og én enkelt gemen AGF-spiller, der blev fyret for at være tyvknægt.
Men om alle onde ånder så blev sparket væk er tilsyneladende meget tvivlsomt, for siden den forårsdag for fire år siden, er AGFerne stadig blevet ramt af slemme skader, det kan den nuværende spiller Niels Kristensen nok godt skrive under på. Men de onde ånder har måske også mere end blot skadet spillere, de har muligvis også været imod AGF på banen og sørget for dårlige resultater – det er dog en tese, der står for min egen regning.
Noget tyder dog på at de tider er slut nu. Sidste sæson endte AGF som nr. 6, den bedste placering i mange år. Og denne sæson, selvom der blot er spillet to kampe, er AGF kommet perfekt fra start med to sejre i to mulige forsøg. Værd at bemærke er det, at der ikke (7-9-13) er alvorlige skader blandt spillerne. Ulrik Lindkvist og Kim Madsen er dog begge sat ud af spillet for en kortere stund, men uden at fornærme nogen, så er de to vel også blandt nogle af de spillere, vi bedst kunne undvære, når det nu endelig var.
Men hvorfor ser situationen nu pludseligt sådan ud? Ja, det er så her det for alvor bliver spirituelt. Jeg nævnte den netop afdøde Aage Rou Jensen i min indledning. En mand der fik sin opvækst i AGF, og var en af de første spillere til at betræde banerne på Terp Skovvej efter klubben kom dertil fra Dalgas. Han var blot 8 år, da han debutterede for drengeholdet, og han boede endda sågar på Fredensvang i inspektørboligen. Derfor tror jeg også netop, at Aages ånd går igen omkring AGF, både på stadion og baneanlægget, og det gør den i en god hensigt. Man kan håbe og fristes til at tro at en ny tid er kommet til Aarhus, og Aage nu vil hjælpe AGF til trofæer, præcis som han gjorde det i midten af 1900-tallet, hvor det blev til intet mindre end syv trofæer: DM i 1955, 1956, 1957 og 1960, samt pokalen i 1955, 1957 og 1960.
Jeg vil slutte den blog af med et ønske til Aage Rou Jensen. Hvil i fred, du fortjener det. Men hvis du vitterligt ikke kan lade være, så ser vi da gerne snart at pokalskabet på Fredensvang bliver fyldt op igen.
