Meget provokerende overskrift muligvis, men den skal jo fange jeres opmærksomhed.
I den følgende stykke tekst vil jeg uddybe min tvivl om, hvorfor AGF ikke har ændret sig, og lad mig slå fast med det samme, at jeg kun snakker rent sportsligt. Det økonomiske aspekt har jeg intet indblik i, og den administrative ledelse kan jeg kun tage hatten af for.
AGF ligger i skrivende stund på en delt første plads, et mål dårligee end fynboerne. I alt er er 14 point hentet for seks kampe, og det skal man ikke være nogen sportsguru for at se, er flot. Det svarer til ca 2,3 point per kamp. I sidste sæson hentede vi ca. 1,3 point i snit. Selvfølgelig er der også kun spillet seks kampe ud af 33 i alt, men imponerende pointsnit er det stadig. Til sammenligning kan det nævnes at sidste års mester, FCK, fik omtrent 2,2 point i snit per kamp. Mindre imponerende bliver AGFs pointhøst ikke, når man ser hvem pointene er hentet imod. Sidste sæsons mestre er blevet slået på deres eget græs, det samme blev Randers FC (nr 5) og AaB (nr 7) led et nederlag i Aarhus, et uafgjort resultatet er blevet hentet imod OB (nr 2). De sidste fire point er hentet imod HB Køge og Silkeborg IF.
Netop de to sidste kampe danner i høj grad rammen om min tvivl, der kommer til udtryk i overskriften. Begge (oprykker)hold fik vi fornøjelsen af på hjemmebane foran et noget nært udsolgt stadion. Ligeledes kunne vi også stille med stærkeste opstilling i begge kampe, på nær centerforsvaret mod Silkeborg IF, hvor det skuffende blev til et 2-2 resultat.
Fælles for de to kampe, og modsat de fire andre, har vi mødt et hold, der på papiret var os klart underlegne, og alene set i det lys burde AGF være klart spilstyrende og dominerende. Meget vel havde vi også bolden i ¾ dele af kampen imod HB Køge, men det skortede ikke ligefrem på mange chancer, og imod Silkeborg IF var AGF nærmest banens dårligste hold. Selvfølgelig findes der gode og knapt så gode dage for fodboldhold, men er det virkeligt tilfældigt, at AGF går helt i stå og knapt ved, hvad de skal stille op, når de møder hold, som går mere op i at forsvare, end at spille fodbold?
Jeg mener, de spillede da ganske flot imod både AaB, Randers FC, OB og FCK, producerede mange chancer og havde et flydende pasningsspil altimens de, bortset fra enkelte blundere, stod ganske fornuftigt i forsvaret.
Kan det passe at vi med to gode, ja vel blandt ligaens bedste, pasningsspillere i Benny Feilhaber og Jakob Poulsen, gode driblere i David Devdariani og Dioh Williams, en stærk boksspiller i Nando Rafael, hurtig fløj i Jeremiah White samt aggressiv og afslutningsglad angriber i Peter Graulund ikke kan skabe fodboldkampe mod såkaldte destruktive fodboldhold, som jeg betegner HB Køge og Silkeborg IF m.fl. værende som? Eller har de to kampe bare være tilfældige offdays?
Som jeg indledte med at fortælle, så ligger AGF i skrivende stund nr 1, men det vil jeg gerne garantere, at vi ikke gør midt i maj 2009, når vi har spillet turneringens sidste kamp mod OB. Men i kraft af, at der er så mange hold, som gerne vil spille fodbold i denne sæsons liga, så er en top fire placering bestemt inden for rækkevidde. Men der skal andre boller på suppen og en skruebrækker til, hvis AGF skal blande sig medaljestriden.
