Først og fremmest en undskyldning for den seneste tids inaktivitet. Det er ikke resultaternes skyld, selvom det er godt nok er ramlet meget tilfældigt sammen. Jeg har blot startet tilværelse som eksil-AGF’er i Kolding, hvor jeg bor og studerer.
Men nok om mig, dette er AGF site og ikke The Days Of Bjørn Pedersen Due.
De fleste har nok bemærket, at julen falder tidligere og tidligere år for år. Jeg spottede de første julereklamer og tilbud i slutningen/midten af oktober. Omtrent på samme tid begyndte AGF at dele årest første gaver ud til de andre Superligaklubber. Først fik FC Rødvin en opvisning i flot fodboldspil. Jah, hvis de ikke vidste bedre, kunne de nok godt fristes til at tro, at de var havnet på Nou Camp. Men både modstanderens spilletrøjer, stadionet og kulden sparede gæsterne fra Whiskybæltet for flere timers detektivarbejde…Og nårh ja, i anden halvleg var der så et gavebord, der ville få de fleste rich kids til at blive misundelige. Først kiggede forsvaret og Steffen Rasmussen på, mens Søren Christensen scorede noget nært årets flotteste mål på NRGi Park. Måske skal det ses i lyset af, at han fik alt den plads, han havde brug for, og lur mig om ikke også Steffen Rasmussen havde rykket lidt med målet, bare så bolden kunne havne oppe i det ene målhjørne? Kampen blev tabt 2-0 til trods for gæsterne havde noget nært én reel målchancer og hjemmeholdet et sted mellem 12 og 37 af slagsen.
Men her slutter gaveuddelingen slet ikke. Næh, den var de hvidklædte århusianere først lige begyndt på.
Fem dage efter nederlaget til Peter Brixtoftes vinsmagere, kom bønderne fra Herning på besøg i Aarhus. De havde åbenbart også hørt om den tidligere jul år 2009, og ville da også gerne hjælpe Dioh Williams med at score målet til 2-1 for AGF. Ja, faktisk så stod bønderne i kø for at sparke bolden ind… Men det kunne de hvidklædte selvfølgelig ikke stille sig tilfreds med:
“Man skal fandme ikke giver gaver til os! Hvem tror de, de er?! Det er os, der er i de gavmilde i år” – Sådan ca. det tror jeg, Jens Gjesing tænkte fire minutter og en håndfulde sekunder inde i overtiden, da en “Fucking polak” sparkede en bold op i AGF’s felt. Jens Gjesing tog sagen i egen hånd og udplacerede flot Steffen Rasmussen i målet.
En 2-1 sejr blev forvandlet til 2-2. Et julemirakel var indtruffet i Aarhus.
Som bekendt bliver en jul også efterfulgt af juledage, både første og anden. Man skulle dog mene de var udløbet, da AGF en uge efter tog rensdyrslæden til Herfølge for at møde BH Skøge. I den anledning var de endda dukket op i nye spilledragter. Dem vender jeg lige tilbage til senere.
Kønt eller farligt fodbold præsterede AGF ikke i det halvsvenske, men dog var de ganske overlegne, og bragte sig planmæssigt foran, da Frederik Krabbe brugte hovedet og headede et frispark fra Årets Sasligaspiller, Jakob Poulsen, i netmaskerne.
Men en sejr skulle århusianerne ikke få. Jens Gjesing var stadig ikke færdig med at fejre julen, og i de døende minutter af kampen viste han nok engang modstanderen, hvordan man skal passere Steffen Rasmussen. Egentligt skulle det være en svær opgave, da selvsamme Steffen Rasmussen ifølge flere medier er stand-in på landsholdet… Stand-in er han da sikkert også, men højest sandsynligt er det hverken for 1., 2., 3., 4. eller 5. valget. Men det er en anden snak, som jeg ikke skal begive mig ud i. Så langt rækker min forstand ikke.
Derimod vil jeg gerne vende tilbage til de spilledragter, som AGF stillede op i i Herfølge. Helt nye var de, og aldrig set før. Men jeg tror stadig, der er sket en fejl i bestillingen. Eller, jeg ved faktisk, der er sket en fejl i bestillingen. For jeg har kilder, to isbjørne, der har overhørt en samtale mellem AGF og unavngivekilder under et forretningsbesøg på Grønland. Eftersigende havde AGF bestilt nogle helt røde dragter med tilhørende røde huer til. I visse kredse også kendt som julemandskostumer. Men den slags forhandlede hummel vist ikke, og så blev der nedlagt veto, eller også var der noget med, at en Julemand havde patent på det kostume…?
Hvoromalting er, så er mit råd til Erik Rasmussen, at man tager en alvorlig snak med Jens Gjesing, og fortæller ham, at julen altså først indtræffer omkring den 24. december, og vel og mærket efter halvsæsonafslutningen. I samme snak anbefaler jeg også, at Erik Rasmussen seriøst overvejer at bruge Gjesing som angriber, tilsyneladende er han mere farlig end Dioh og Nando, der nok ikke befinder sig godt i kulden… Og så er jeg alarmerende bange for, at Peter Graulund har julemand’ske tendenser, med det skæg han af og til gror sig. Vi skulle nødig uddele flere gaver i de sidste kampe!
Afslutningsvis vil jeg blot ønske AGF folket en glædelig jul. Den er desværre allerede faldet i Aarhus (og visse dele af Kolding).
