Fredag er normal en hver studerendes yndlingsdag. Duften af weekend og frihed sidder i næseborerne allerede fra morgenstunden, og som en forårsforelskelse stryger man let gennem dagens udfordringer. Det er jo fredag. Det er weekend.
Sådan en fredag oplevede jeg ikke i fredags, omend weekendens planer var langt mere interessante end hvad skoleskemaet havde vist de foregående fem dage. Allerede tidligt på dagen tikker pressemeddelsen ind der bringer tårrene frem i øjenkrogene. Overskriften er klar, og behøves ikke en gang åbnes før situationen er klar. “Ung AGFer indstiller karrieren”. Det var Niller den var galt med.
Niels Kristensen stod som et lysende klart fodboldtalent. Efter at have debuteret for AGFs bedste hold i efteråret 2006, så imponerede han henover vinterpausen og var sit holds bedste i flere træningskampe. Han bejlede kraftigt til startopstillingen mod Fremad Amager i forårssæsonpremieren, og den daværende cheftræner Ove Pedersen mente han var det næste talent der slog igennem, men så langt nåede han ikke. Kort inden sæsonstart – i en træningskamp mod Randers FC – kom Niels galt afsted med korsbåndet i knæet, og beskeden om en seks måneders pause blev overbragt.
Niels K. var dog ikke slået. Hele 2007 blev brugt med seriøs genoptræning, og da kalenderåret viste 2008 var han klar til at genoptage træningen med holdkammeraterne. Midtbanespilleren imponerede i flere træningskampe, men en vinterdag i februar gik det galt. I en træningskamp mod Vejle kom han skævt ind i en tackling, og måtte hjælpes fra banen af holdets anfører Peter Graulund. Skaden holdte stortalentet ude af det meste af foråret, og det blev til beskedne 23 minutter henover forårssæsonen.
I efterårssæsonen var Niels Kristensen flere gange i truppen, men han var ydmyg omkring sin rolle. Forståelsen for at en teenager ikke kunne sendes på banen hele tiden var til stede, og i stedet tog han ved lærer af de andre i truppen og sugede konstant erfaring til sig. AGF var hans klub – og det var her han skulle slå igennem. Det var blot et spørgsmål om tid, og U21-landsholdet havde også allerede sendt bud efter AGFeren.
Ove Pedersen havde altid haft stor tiltro til det unge stortalent, men da cheftræneren pludseligt hed Erik Rasmussen, så var tilliden intakt. Kristensen fik spilletid i flere af vinterens træningskampe, og undertegnet husker tydeligt at man så et talent der var sulten og tændt på at slå igennem. Konstant udfordrende på kanten, og ikke bleg for at sætte et par modspillere. Stortalentet havde lagt skaderne bag sig, og var klar til at imponere sin nye træner.
Klubben måtte sende to 88’ere med U19-holdet til Viareggio denne vinter, og valget faldt på Jesper Rask og Niels Kristensen – sidstnævnte med anførerbindet solidt plantet om armen, og det var her Niller spillede sin sidste kamp i AGF-trøjen. Efter blot 10 minutters spil fik AGFeren et vrid i knæet, og blev efterfølgende sendt hjem til Århus. Det viste sig senere at være en alvorlig skade, som ville holde kantspilleren ude resten af året.
Niels Kristensen nåede aldrig at gøre sit tredje comeback, omend indstillingen og viljen var der. 2009 blev brugt på genoptræning, og meldingerne fra spilleren selv var positive – men Niels Kristensens karriere sluttede som sagt i sidste uge.
Spilleren var vellidt blandt fansene. Han lagde aldrig skjul på sit hvide hjerte, og indstillingen var suveræn. I en alder af blot tyve år havde han allerede gjort to comeback, og var klar til sit gennembrud. Erik Rasmussen lignede også en træner der turde satse på den unge kantspiller – men således skulle det ikke gå. Fansene glemte ham aldrig, og han er den spiller vi oftest er blevet bedt kontakte for at høre hvordan det gik, når det var længe siden sidste melding.
Niels Kristensen var et unikt fodboldtalent. Til AGF-bloggen VesterbroHardcoreAGF fortalte han umiddelbart efter offentliggørelsen af den indstillede karriere:
– Jeg er nu officielt i samme tunge kategori som Navid Dayyani og Tom Christensen. Uforløste AGF-talenter med fodboldfremtiden bag sig. Hvad det kunne være blevet til, vil jeg ikke spekulere over. Det fører alligevel ikke noget med sig. Så hellere huske på de ting, der står tilbage som højdepunkter.
Niller vil aldrig blive glemt. Vi håbede alle inderligt han ville opleve sit tredje comeback og gennembrud, men i stedet vil vi huske ham som et af de største midtbanetalenter AGF har opfostret i mange år, og en af de mest vellidte AGFere blandt AGF-fansene.
Jeg ønsker al mulig held og lykke til Niller fremover.
