Transfervinduet er lukket, træningskampene er i fuld gang og minsandten om ikke der er flere spillere på vej tilbage efter skader end nye spillere, der bliver skadet.
For enhver træner er ovenstående vel lidt af et ønskescenarie. Så jeg kan nemt forestille mig, at Erik Rasmussen går rundt med et smil, der for tiden er 10-15% større end det ellers normale øre-til-øre smil.
Situationen er den, at AGF efterhånden har så mange kompetente spillere til de fleste positioner, at man i bedste ishockeystil kan lave både A, B og C kæder. De stærkeste kæder kan uden tvivl dannes på midtbanen, hvor man lige pt. har tre A-landsholdsspillere og et par U-landsholdsspillere, der så er sat sammen med fremtidens kommende profiler som f.eks. Stephan Petersen.
Alt efter opstillingen i kampen, så er der et sted mellem fem og syv spillere, der seriøst kandiderer til en plads på midtbanen i startopstillingen. For god ordens skyld nævner jeg dem lige: Benny Feilhaber, Jakob Poulsen, Martin Jørgensen, Stephan Petersen, Jerry Lucena, Kasper Povlsen og tildels David Devdariani. Sidstnævnte spiller ser dog ud til at være sat i bås som angriber, og det er selvfølgelig også en måde at løse problemet med en overfyldt midtbane på.
Tidligere har sportschef Brian Steen Nielsen også joket med, at Jakob Poulsen skulle spille back, og det samme har Martin Jørgensen også gjort et par gange i sin karriere. Men det tror jeg ikke helt, at nyindkøbet Cagara eller fighteren Krabbe griner så meget af.
I de første tre træningskampe er der blevet eksperimenteret lidt med opstillingen på midtbanen. Igen ridser jeg dem lige op for et overbliks skyld:
Stephan Petersen – Jakob Poulsen – Kasper Povlsen – Benny Feilhaber – mod Esbjerg fB
Jakob Poulsen – Jerry Lucena – Kasper Povlsen – Benny Feilhaber – mod Hobro
Jesper Blicher – Jerry Lucena – Jens Gjesing – Stephan Petersen – mod Aarhus Fremad
Det er dog begrænset hvad man kan tolke ud fra disse opstillinger. Til første kamp havde alle landsholdsspillerne fået fri, og Blicher er desuden ikke i klubben mere. Derudover ligner Gjesing mere og mere en, der skal bruges i midterforsvaret. Dét afhænger dog af, om Howard bliver sin skade ordentligt kvit, og hvor stærke Kure og Thomassen egentligt er.
Fælles for alle kampene er desuden, at Martin Jørgensen ikke har haft lejlighed til at vise sit værd endnu.
Men én ting tillader jeg mig at tolke ud fra disse kampe. Erik Rasmussen virker besluttet på hele tiden at have en motor inde på banen, enten i form af Povlsen eller Lucena.
Erik har dog udtalt, at han endnu ikke helt mener, at Povlsen har ramt sit maksimale niveau endnu, og det er vel fair nok. Han er jo stadig en ung spiller. Lucena har samtidigt forlænget sin kontrakt med tre år, og den slags gør man vel ikke, hvis ikke man regner med spilletid. Men Lucena ved nok også, at Feilhaber og Poulsen næppe er i klubben efter sommerens VM og at Jørgensen ikke holder evigt. Men mon så ikke også, der bliver hentet erstatninger?
Jeg tror dog alligevel på en startplads til Lucena i langt de fleste kampe dette forår, og det samme tror jeg også bestemt at både Feilhaber og Poulsen får. Poulsen og Feilhaber er vel de to spillere der, sammen med Steffen Rasmussen, er mest sikker på en startplads, såfremt de ikke er skadet eller karantæneramt, alene pga. deres høje niveau.
Lucena derimod er måske ikke den spiller, man ser udføre de mest spektakulære ting på banen, scorer mange mål eller lignende. Men med hans store løbearbejde, er han en arbejdshest, der er svær at undvære. Specielt når de tre andre formodede spillere på midtbanen har deres forcer i det offensive spil.
Men hvem er den sidste spiller på midtbanen så?
Unægteligt skal svaret på det spørgsmål findes i, hvor meget Martin Jørgensen kan holde til. Kan han spille hver eneste kamp? Og bliver han nogensinde sin skade kvit?
Jeg tillader mig at besvare de to spørgsmål med halvandet ‘ja’. Jeg tror ikke på, at han kan spille hver kamp, i det mindste ikke fra start, eller til slut. Så mit bud, på nuværende tidspunkt, går på at Jørgensen og Stephan deler spilletiden ca. 60-40% i Jørgensens favør.
Den skarpe læser har nok bemærket, at jeg ikke har nævnt Povlsen endnu. Og det har jeg ikke, af den simple grund, at jeg tror han bliver den store sorteper dette forår. Med mindre han formår at overbevise Erik om, at han skal erstatte Lucena, hvilket dog heller ikke er utænkeligt.
Casper Sloth fortjener også et par år, selvom han stadig er en ung uprøvet spiller. Han er dog langt fra startopstillingen, men at bedømme ud fra gårsdagens træningskamp mod Esbjerg og tidligere optrædener, jeg har observeret, så skal han nok også få et par indhop i Superligaen her i foråret.
Endeligt skal David nok også få spilletid på midtbanen, men det bliver kun i de kampe, hvor nogle af profilerne (læs: Poulsen og Feilhaber, tildels Jørgensen og/eller Stephan) af den ene eller anden årsag ikke er i kamp. Ellers ligner han også et ret sikker kort oppe i front sammen med Graulund.
Og så fik jeg også inddirekte sagt, at Dioh Williams får et svært forår.
Jeg venter lige lidt endnu med at give mit besyv om (midter)forsvaret, da Howard lige skal have tid til at komme op i omdrejninger. Men backpladserne er der nok ikke så mange, som stiller spørgsmål til. Her må Krabbe og Cagara uden tvivl være førsteprioritet.