AGF – Ligaens bedste kortspillere

Gårsdagens kamp mod stalddrengene fra Randers var mere end blot en kamp om tre point i en bundstrid. Det var også et lokalopgør, med alt hvad dertil hører. Som regel byder lokalopgør mere på krig end poleret fodboldsspil inde på banen.

Og krig på en fodboldbane er det nu de færreste dommere, der vil tolerere. Derfor skulle man også mene, at det kun var et spørgsmål, om hvor mange kort der skulle uddeles, og ikke om der blev uddelt nogle.
I den sammehæng må AGF have haft lave odds som aftager på et gult kort eller to. Således er det blevet til næsten 50 gule kort samt to røde til AGF i sæsones indtilvidere 25 spillede kampe, dvs. to gule kort per kamp. Rent faktisk er der 10 kort mere end nr. to, Silkeborg IF, på den liste som AGF fører suverænt.

Mange gule kort er lig med karantæner. Og netop karatæner er AGF i overhængende fare for at få nu her, samtidigt med at de slåsser med skader på samtlige positioner. Forud for gårsdagens kamp var følgende spillere i fare for karantæne ved et gult kort, der kan takseres helt op til 6 point, i parantes nævnes det hvor mange point spilleren var fra karantæne: Anders Kure (1 point), Dan Thomassen (1 point), Dennis Cagara (1 point), Frederik Krabbe (1 point), David Devdariani (3 point) og Jerry Lucena (5 point).

Som bekendt måtte Devdariani hurtigt udgå med skade, så han fik ingen kort. Jeg tror dog nok alligevel, jeg havde foretrukket en karantænedag fremfor for tre ugers pause.
Rent faktisk var det kun Jerry Lucena der for AGF fik et gult kort. Det gule kort kan så give enten 3, 4 eller 6 point. Dvs. Lucenas forseelse skal takseres til en grov forseelse, såfremt han skal i karantæne.

Bemærkelsesværdigt var det, at ingen fra forsvaret fik gult kort. Man fristes til at sige “mod alt forventning”.
Men her kommer min halvperverse tanke så. Burde man ikke næsten fra trænersiden spekulere i, at lade en fra forsvaret trække et gult kort på skift fra kamp til kamp, indtil de alle har overstået deres nærtforestående karantæne? Jeg mener, det er vel bedre at undvære én af gangen, end op til flere på en gang. Det er vel utopi at tro, at ingen af de fire får gult kort i sæsonens sidste otte kampe. I blandt de spillere, er Frederik Krabbe som er klubbens suverænt største bisse, med hele 43 point. På anden og tredjepladsen kommer hhv. Graulund med 28 og Nando med 26 point. Så mon ikke også Krabbe løber med titlen som den største kortspiller i AGF denne sæson? Rent faktisk har Stephan Petersen 30 point, dog har “kun” hentet ca. halvdelen af de point i sin tid i AGF.

I skrivende stund, er det endnu uvist, hvor mange point Lucenas gule kort giver.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *