Alle der følger AGF er efterhånden enig i, at AGF befinder sig i en regulær sportslig krise. Problemet er bare at ikke hele spillertruppen har erkendt dette, og man overlever ikke i SAS Ligaen, hvis man går rundt med skyklapperne på.
I går aftes kunne man læse i dagspressen, at både viceanfører Dan Thomassen og cheftræner Erik Rasmussen afviste nedrykning som et tema, mens andre gerne ville erkende at man blev nødt til at kigge ned ad.
Det er mig ubegribeligt, at man kan afvise enhver nedrykningssnak. AGF er ligaens dårligst spillende hold, og er mere modløse end selv HB Køge. Randers FC ligner ikke et hold der får gummiben, og Sønderjyske-truppen har et medført overlevelsesinstinkt, hvilket gør situationen kritisk for AGF. Hvis AGF taber på Brøndby Stadion, og Randers FC slår Sønderjyske – så er AGF blot to point fra nedrykningsstregen med fem kampe tilbage.
Heldigvis for Erik Rasmussen og AGF så har man herefter et forholdsvis overskueligt program. Køge, Silkeborg, Sønderjyske og FC Nordsjælland venter i de næste fire kampe, hvor AGF under normale omstændigheder ville kunne forvente point i alle kampene.
Problemet er blot at AGF-holdet mest af alt ser opgivende ud, og at ingen ejer evnen til at score mål for tiden. At AGF er blottet for selvtillid og troen på evnen til at lave mål er tydelig, når anføreren står frem og nævner den bedste mulighed for point er ved resultatet 0-0.
Erik Rasmussen fik ekstremt meget ud af AGF holdet tidligere på sæsonen – dengang hvor græsset var grønt, og man spillede FCK ud af Parken. Jeg er overbevist om at han er en dygtig træner, men når modgangen melder sig og holdet skal arbejde sig ud af en krise – så ser det umiddelbart ud til at Rasmussen kommer til kort.
Et luftkastel blev bygget op i sommer – især af Erik Rasmussen selv, men så sandelig også af fansene, dele af pressen og ja også herpå AGFFAN.dk.
Luftkastellet er dog sprunget for længst, men AGF har endnu ikke tilpasset sig sin nye rolle, hvor knofedt, jord på knæene og blod på trøjen er vejen til point.
Et hypotetisk spørgsmål vil nu være: Hvad hvis AGF står med to point ned til Randers FC, og møder HB Køge på hjemmebane – og taber. Er chancerne så ved at være opbrugt? Et sådanne scenarie vil muligvis sende AGF under stregen, og måske AGF bliver tvunget til at gøre det samme som Brøndby – at fyre deres træner efter et nederlag til HB Køge på hjemmebane.
Man skal selvfølgelig ikke male fanden på væggen, og for at bevare lidt optimisme så har FC Nordsjælland heller ikke spillet prangende, mens pointhøsten ligeledes er sølle. AGF har så meget teknisk kvalitet i spillertruppen, at man burde kunne vende stimen, og klare overlevelsen på egen hånd… Lige nu er der bare intet der tyder på det…
