Det at være AGF fan

Over et år har jeg opholdt mig udenbys fra Aarhus, og i den tid har AGF ændret sig. Ny træner, nye spillere og en ny, forringet, division er kommet til.
I denne samme tid har mit syn på AGF også ændret sig. Jeg har tvivlet mere og mere på, i hvor høj grad jeg var AGF-fan.

Jo vist, jeg har da hele tiden svaret folk, at jeg følger de hvi’e, når de spørger. Jeg har også set alle de kampe jeg kunne komme til (på tv). Jeg har gået rundt i Koldings gader i en hvid trøje og blevet betragtet som en cirkusklovn på afveje. Jeg har sågar plaget mine naboer med højlydt AGF musik.
Men jeg har savnet gnisten ved at følge AGF. Det blev mere en pligt for mig, end en fornøjelse. Om det skyldes resultaterne eller mangel på samme, eller det at jeg nu pludseligt ikke boede i Aarhus mere, og samtidigt ikke kom ud at se dem på stadion og træningsbanerne, ved jeg ikke. Måske en blanding.

Men igår gæstede mine helte fra Aarhus så Kolding Stadion. Og der gik ikke mange minutter, efter jeg havde indtaget min plads i udebaneafsnittet, før kuldegysningerne løb op ned ad ryggen, og det skyldes ikke det storm- og regnvejr, som ellers bragte tilstandene faratruende tæt på det, vi jyder betegner som “nå’ed rigti’ træls nå’ed”. Næh, kuldegysningerne skyldes nærmere, den fantastisk opbakning de evigt loyale fans præsterede på lægterne, allerede før kampstart. De skyldes også synet af spillerne på banen, der gik ind med løftet hage og en stolthed, jeg ikke har kunne spore i dem længe. Men de skyldes også synet af en skadet AGF’er, der havde taget ophold på tribunen for at bakke sine holdkammerater op.

I det øjeblik blev det gjort klart for mig, at det at være AGF-fan ikke er en knap man kan tænde og slukke for, uanset hvor lang tid der går, mellem man ser dem, eller hvor elendige resultaterne er. Det at være AGF-fan er en tilstand man fødes i, og en tilstand man dør i – det er i hvert fald gældende for mig.

Der er en automatisk stolhed ved at være AGF-fan, netop fordi vi har Danmarks mest loyale fans og Danmarks mest traditionsrige fodboldklub.
Det er med garanti også derfor, at en tidligere AGF-spiller som Jesper Jørgensen (spiller for Kolding FC, red.), kommer ud efter kampen og klapper ad AGF’s fans, selvom hans hold lige har tabt kampen. Hvis man en gang har været AGF’er, vil man altid være lidt AGF’er – det er min overbevisning.