Flere medier har i de seneste dage skrevet, at AaB har forsøgt at leje den tidligere AGF-angriber Morten “Duncan” Rasmussen. I går aftes skrev Duncans tyske klub Mainz på deres hjemmeside, at skiftet til AaB var gået i orden, men AaB har endnu ikke selv bekræftet skiftet.

Det skyldes i følge Nordjyske at Mainz har lavet en fejl i forbindelse med spillerovergangen, og derfor er handlen nu aflyst:

– Vi troede vi have en aftale i går, men det lykkedes ikke at få den på plads, inden transfervinduet smækkede i. Nu arbejder vi på en løsning i form af en dispensation. På nuværende tidspunkt har jeg ingen kommentarer til, hvad der er gået galt, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen til nordjyske.dk.

AaB lejede i går en anden tidligere AGFer, Michael Lumb.

Foto: AGF-Foto.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here