Lucena har mod på mere landsholdsbold

Midtbanespilleren Jerry Lucena har de seneste dage været til landsholdssamling med det filippinske landshold. Selvom der endnu mangler at blive lavet noget papirarbejde før Lucena officielt kan optræde for Filippinerne, så ser han frem til næste opgave med holdet.

– Det var en rigtig god oplevelse. Det var spændende at være dernede og se det hele. Det har udelukkende været positivt, så jeg har mod på mere. Jeg er glad for, at jeg traf beslutningen om at give det en chance, siger Jerry Lucena til agffodbold.dk og fortsætter:

– Niveauet var ganske godt. Der er længere imellem de bedste og de ringeste, end der normalt er på et klubhold, men der er bestemt nogle stykker, der godt kan spille fodbold. Det er selvfølgelig ikke verdensstjerner, men det er et helt okay niveau.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *