Nicolai Christensen blev i går officielt indlemmet i AGFs førsteholdstrup, efter at have trænet med disse i et par måneder. I løbet af juleferien fulgte han et træningsprogram der betød, at da han troppede op på Fredensvang efter endt ferie var han et par kilo lettere.
– Jeg kan virkelig mærke, at det har betydet meget for mit spil. Jeg er blevet hurtigere og tør gå ind i flere nærkampe nu. Det giver blod på tanden, og nu har jeg også bevist over for mig selv, at jeg sagtens kan begå mig på det her niveau, siger Nicolai Christensen til Århus Stiftstidende.
Midtbanespilleren har fået trøjenummer 14 i AGF.
Foto: agffodbold.dk