Hjalte Bo Nørregaard lignede noget af et scoop da Brian Steen Nielsen i vinterens transfervindue kunne hive FCK-midtbanespilleren op af hatten.

Nørregaard er nu faldet godt til i Aarhus, hvor han også har familie, og samtidig har fået venner blandt spillerne i AGF-truppen.

– Det har været rigtig godt. Alle folk har taget godt imod mig, været flinke, og hjulpet mig med at falde til rette og blive integreret i AGF, så det har været skønt, siger Hjalte Nørregaard til AGFFodbold.dk og fortsætter:

– Jeg kommer jo til Danmarks næststørste by – en stor klub, en traditionsrig klub. Der er masser historie her så det er sjovt, og der er masser store forventninger og opmærksomhed omkring AGF, så det er spændende at være en del af. Samtidig er det nogle flinke mennesker, så det hjælper også på det.

De hårde baner i opstarten har været hårde ved Hjaltes akillessene, men der går ikke lang tid før han igen er på toppen, og kan træne fuldt ud sammen med resten af truppen.

Foto: agffodbold.dk

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here