AGF sejrede endnu engang mod Superliga-hold

Mandag formiddag besejrede AGF’erne Superligaklubben Randers FC 2-1 i en træningskamp og i dag gik det udover SønderjyskE – også med 2-1. Målscorerne for AGF var Martin Jørgensen og Stephan Petersen.

Generelt spillede AGF en rigtig flot kamp, og vandt fortjent opgøret. SønderjyskE kom først på måltavlen efter 17. minutter spil. Bolden ramte uheldigvis en AGF’er på vejen og snød Steffen Rasmussen i målet.

I starten af anden halvleg fik Peter Graulund tilkæmpet sig et straffespark. Martin Jørgensen valgte at tage sparket. Jørgensens spark ramte den nederste del af overliggeren og i mål.

Få minutter efter blev det også til 2-1 til århusianerne. Peter Graulund og Mikkel Kirkeskov kombinerede flot i venstre side. Kirkeskov afsluttede fra feltet, men bolden blev reddet af SønderjyskE-målmanden. Stephan Petersen var dog klar på reposten og bankede bolden resolut i målet.

Kampfakta
(Kilde: AGFFodbold.dk)
AGF – SønderjyskE 2-1 (0-1)

0-1: Jarl André Storbæk (17.)
1-1: Martin Jørgensen, straffe (50.)
2-1: Stephan Petersen (57.)

Advarsler:
AGF: Peter Graulund (32.)
SønderjyskE: Jarl André Storbæk (43.)

AGF:
Steffen Rasmussen – Jerry Lucena, Dan Thomassen, Anders Kure (46. Arthur Sorin), Mikkel Kirkeskov – Stephan Petersen (57. Aron Jóhannsson), Kasper Povlsen, Martin Jørgensen (78. Nicolai Christensen), Benny Feilhaber – Søren Berg, Peter Graulund (74. Sanel Kapidzic)


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *