To sejre og et nederlag var det blevet til i de foregående tre kampe mod Superligahold, inden AGF i dag mødte divisionsholdet FC Fredericia.
Stiften.dk lavede liveopdateringen fra kampen, og kunne ved pausefløjtet melde om en 2-0-føring til FC Fredericia. Begge mål kom indenfor kort tid i midten af første halvleg.
I anden halvleg fik AGF reduceret på et mål af Søren Berg efter at Fredericias målmand angiveligt skulle have droppet fælt.
Mod kampens afslutning scorede Fredericias Jude Nworuh for anden gang i kampen, og bragte dermed Peter Sørensens tidligere mandskab foran med 3-1.
Få minutter inden slutfløjt forsøgte Martin Jørgensen sig med en afslutning, som desværre ramte overliggeren. AGF-spillerne måtte gå fra banen med et nederlag i bagagen, men mon ikke det hurtigt er glemt når holdet senere på ugen drager mod varmere himmelstrøg.
AGF’s startopstilligen så således ud:
Anders Rasmussen
Frederik Krabbe – Arthur Sorin – Mark Howard – Anders Kure
David Devdariani – Martin Jørgensen – Benny Feilhaber – Søren Berg
Sanel Kapidzic – Aron Jóhannsson
På torsdag drager AGF-holdet til Tyrkiet, hvor truppen afholder træningslejr i ti dage.
Skriv et svar