Torsdag i næste uge skifter AGF-holdet Fredensvang ud med Tyrkiet, når spillere, trænere og ledere drager på træningslejr i ni dage.
– Det handler om at komme ned i detaljen på en måde, som vi ikke har mulighed for herhjemme. Vi skal snakke om taktiske aspekter og detaljer, dødbolde og angrebsåbninger. Vi skal udnytte, at der er godt vejr dernede, så vi ikke kommer til at stå og fryse, når vi dvæler ved detaljerne, siger Peter Sørensen til stiften.dk.
– Samtidig vil vi gerne se, at spillerne nærmer sig en forfatning så de er klar til at spille. Der er ikke så længe til, at vi skal i gang med at spille, men vi mangler stadig en fem-ti procent og de skal gerne indfinde sig indenfor de næste 14 dages tid, siger cheftræneren.
Skriv et svar