Peter Sørensens forgænger i AGF Erik Rasmussen blev fyret, da AGF rykkede ud af landets bedste fodboldrække, selvom Rasmussen mente at holdet var til en topplacering. Og netop Erik Rasmussens ærlighed får ros i Peter Sørensens nye bog, Fodboldliv:

– I bogen roser jeg Erik Rasmussen for at turde sige sin mening om AGF og stå ved det. Det trænger vi til, fortæller Peter Sørensen til Jyllandsposten og uddyber:

– Jeg synes der er rigeligt, der render rundt og skjuler sig og søger alibier, så som at de råder over landets yngste trup og andre ting. Jeg kan sige, at statistisk set er der en mulighed for, at vi rykker ud igen af Superligaen i næste sæson. Men hvis vurderingen er, at vi bør blive i top otte, siger jeg det. Hvis jeg mener det, er det ikke så slemt at sige det, og jeg synes slet ikke, at det er arrogant. Det er som om, man kun kan være enten arrogant eller ydmyg, fortæller Sørensen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here