Casper Sloth er træt af skader

AGF’s talentfulde midtbanespiller, Casper Sloth, døjer i øjeblikket med skader. Dette har de seneste uger holdt ham uden for træningen med resten af truppen, men heldigvis har Sloth kunnet holde formen ved lige på andre måder.

– Jeg synes egentlig at min fysik er okay. Selvfølgelig har jeg ikke trænet de sidste tre uger, så det er klart at min kampform og min fodboldform ikke lige er den bedste. Men jeg har selvfølgelig holdt mig i gang både med cykling og noget fysisk træning. Jeg har så også kunne træne lidt ude på banen den sidste uge, så jeg synes egentlig min form er okay, men jeg mangler selvfølgelig lidt i forhold til kampene, siger Sloth til Kanalsport.dk.

Casper Sloth forlod dagens træning før tid, idet han begyndte at mærke lidt til sin skade.

– Den begyndte at spænde mere og mere op, og jeg ville ikke tage nogen chancer igen, så derfor gik jeg ud, siger Sloth, som håber at kunne træne med i morgen, og at han herefter vil være fit til de kommende måneders mange kampe.

– Både med klubholdet og med landsholdet er der en masse nu, så jeg skulle gerne til at kunne spille, slutter midtbanespilleren.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *