Kasper Povlsen er født i Randers, men al hans vilje og kampgejst lægger han i Aarhus og AGF. Midtbanespilleren har de seneste par sæsoner skiftet lidt mellem at være fast mand og indskifter, og i den kommende halvsæson skulle han ifølge Brian Steen Nielsen godt kunne tilspille sig en plads blandt de 11 udvalgte på AGF-holdet.
– Jeg kan ikke se hvorfor Kasper ikke også er i en start-11’er. Det er selvfølgelig op til træneren hvem der skal spille, men han har evnerne og mulighederne til at vise Peter (Sørensen, red.) at han skal have tillid til ham, så jeg synes han har alle muligheder for at vise sig frem, siger sportschefen til Kanalsport.dk.
– Han er meget, meget dedikeret til tingene, Kasper, og er meget struktureret i sine ting og sin forberedelse osv. Det er også derfor han er nået så langt. Det er måske ikke fordi Kasper har de aller største fodboldevner som sådan, men han har jo en fantastisk vilje, siger Brian Steen Nielsen, og sammenligner Povlsen med ham selv som fodboldspiller.