AGF Fanclub Aarhus sætter nu – i samarbejde med Danske Fodbold Fanklubber – fokus på emnet ‘godt værtskab’ i forbindelse med fodboldkampe. DFF er en forening der fungerer som fælles talerør for en sammenslutning af i alt 22 danske fanklubber, og her i foråret vil denne altså sætte fokus på, hvordan man som arrangør af fodboldkampe sørger for gode forhold for de gæstende fodboldfans.

– Dårlig stemning, lange ventetider, negative kontrollører, ringe sanitetsforhold, kolde pølser og flad eller lunken øl kan nemt give frustrationier og så skal der ikke meget til før en situation kan udvikle sig yderst uheldigt. Med good hosting ønsker vi, at alle der gæster et fodboldstadion får en god oplevelse. Hvad enten man er super loyal fodboldfan, en familie på udflugt eller bare spontant fik lyst til at se en kamp, skriver Danske Fodbold Fanklubber i en artikel.

Foreningen har nedsat et regelsæt som de opfordrer de danske fodboldklubber til at følge, for at give de gæstende fans den bedst mulige velkomst.

– I den ideelle fodboldverden vil good hosting for os organiserede fodboldfans betyde, at vi allerede hjemmefra føler os godt modtaget til udebanekampe, og at der en konstant konstruktiv dialog mellem fans og klub. Kort sagt at man som gæstende fan føler sig velkommen, skriver DFF.

Samtidig opfordres de enkelte fanklubber til at oplyse DFF såfremt de og deres medlemmer skulle støde på uacceptable forhold rundt omkring på de danske fodboldstadions. Foreningen overvejer ovenikøbet indførelsen af årlige anmeldelser af de enkelte stadions, så der for alvor kan dannes et billede af hvor de dårlige stadionforhold skal bekæmpes. Dette er en fremgangsmåde man allerede nu bruger i Norge, og den skulle eftersignende fungere ganske fint.

– Forudsat at klubberne får implementeret good hosting, så er vi af den overbevisning i DFF, at vi sammen kan formindske problemerne med ballade på lægterne, samt udvikle og forstærke den positive fankultur, og få langt flere glade tilskuere på lægterne. Med good hosting kan en fodboldkamp blive en dejlig, positiv og attraktiv helhedsoplevelse for hele fodbold Danmark og blive en bedre forretning for fodboldklubberne, skriver Danske Fodbold Fanklubber.

Læs AGF Fanclub Aarhus’ artikel om ‘good hosting’-emnet.

3 KOMMENTARER

  1. Vi kan godt slå fast, at fokus på dette emne ikke kun gælder i foråret. Vi skal opfordre alle der oplever uacceptable forhold i forbindelse med fodboldkampene om, at sende os en mail på fans@agf-fanclub.dk, hvorefter vi vil kontakte dig for nærmere oplysninger.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here