Martin Jørgensen fik i går forlænget sin kontrakt med AGF, så den nu løber frem til sommeren 2012. Udsigten til Superliga-bold efter sommerpausen har unægteligt gjort, at denne beslutning har været noget nemmere at træffe for den erfarne midtbanespiller.

– Havde det set helt sort ud, jamen så havde det heller ikke været så sjovt. Så er jeg da også sikker på at jeg måske skulle have overvejet det lidt mere, om jeg ville have forlænget eller ej, siger Jørgensen til Kanalsport.dk.

AGF indtager ved vinterpausen førstepladsen i Danmarks næstbedste række, men det er ikke kun stillingen som får Jørgensen til at sige, at AGF-holdet bevæger sig i den rigtige retning.

– Jeg synes det ser fornuftigt ud. Vi har selvfølgelig haft det lidt nemmere ved at vi har spillet i 1. divison, men vi har haft muligheden for at få bygget holdet godt op igen. Nogle af de unge spillere har fået noget spilletid, og har udviklet sig og er blevet bedre, siger Martin Jørgensen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here