I mandagens træningskamp mod divisionskonkurrenterne fra FC Fredericia formåede Steffen Rasmussen og resten af AGF-holdet at holde nullet, hvilket glæder målmanden. Holdet laver dog stadig for mange dumme boldtab, og det vil Rasmussen have lavet om på.
– Det er lidt blandet, synes jeg. Jeg er tilfreds med at vi spiller til 0, absolut. Det er altid godt at gå fra banen med den fornemmelse, så det er jeg selvfølgelig glad for. Der er gode momenter og der er dårlige momenter, men det bærer også lidt præg af at det er første træningskamp på græs. Bolden er lidt anderledes hernede og vi har selvfølgelig trænet, men det er noget andet at spille kampe, siger anføreren til Kanalsport.dk og fortsætter:
– Jeg synes vi har mange dumme boldtab i løbet af kampen på dumme steder, og det er unødvendigt. Det kan være banen eller bolden der gør det, det ved jeg ikke, men der er nok også noget koncentration i det, så der kan vi godt skærpe os selv, det er helt sikkert.
Skriv et svar