Eksperter: AGF har klasse til top 6

AGFs bedste fodboldhold ligger i øjeblikket på 1. pladsen i landets næstbedste række. En overraskende position – truppen taget i betragtning. Det mener i hvert fald to eksperter, som desuden påpeger, at superliga-holdene udenfor top fire ikke er lige så gode som et AGF-hold i stærkeste opstilling.

– De må virkelig ærgre sig i AGF over, at det gik, som det gik i sidste sæson. Det er min påstand, at hvis de var blevet i Superligaen, så havde de spillet med om medaljer i den her sæson. Det lyder måske som en helt vanvittig melding at komme med, når nu fakta er, at de spiller i 1. division. Men Superligaen har ikke haft særlig højt niveau i indeværende sæson, og de klubber, der ligger udenfor top fire og nedefter, har ikke samme styrke som et AGF-hold i stærkeste opstilling, siger Poul Hansen, der er ekspertkommentator på TV2 Sport og tidligere cheftræner i AGF, til stiften.dk.

Han bakkes op af tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær, der også mener, at AGF bør tage belejring i Danmarks bedste fodboldrække.

– Bedømt på det hold, de er i stand til at stille med, så er der ikke noget, der indikerer, at de ikke ville kunne klare sig i den bedste halvdel. Det er i min bog et hold, der ville kunne være med i top 6, hvis det var at finde i Superligaen, lyder det fra Peter Kjær.

Han mener desuden, at AGF vinder alvorligt på graden af rutine, der er på holdet.

– Rutine vinder dog ikke altid fodboldkampe, men i forhold til den sult, som holdet på imponerende vis har udvist i efteråret i 1. division, så er det en rutine, som AGF ville have nydt godt af i Superligaen i dette forår. Det kommer de så til i næste sæson, når – og ikke hvis – de er tilbage, fastslår Peter Kjær.


Comments

3 svar til “Eksperter: AGF har klasse til top 6”

  1. Henning! Avatar
    Henning!

    Neeeeeeeeeeeeej!
    Vi skal først rykke op, og med 7 point til 3. pladsen er intet sikkert (var det 13 vi havde til stregen sidste år?).

    Derefter står den på overlevelse, og herefter kan vi se på resultaterne og diskutere om vi skal gå efter top 6

  2. Kvabsi Avatar
    Kvabsi

    enig med Henning

  3. syntes det er irreterende med alle eksperter
    som ved alt om agf
    fint nok med en analyse
    men det er vigtigste er stadig det fokus vi bør ha på og holde os på første pladsen!
    og overleve..
    det går den rigtige vej ingen tvivl om det! (-minus halte bo)(andre småskader)
    men at vi er et top 6 hold er og tage munden fuld på nuværende tidpunkt
    det ville være ekstremt skuffende hvis ik oprykningen kommer i hus
    og vi buldrer og brager igennem vores sidste sæson af 1div fodbold i forhåbentlig nogensinde
    men dertil og nu er et lang sejt stykke !
    så jeg beder venligst
    eksperter
    tidligere trænere
    redaktører
    og andre koge hoveder
    FOKUS! Realisme og tålmodighed
    TAK :)
    til hviee fans:
    15 dage til næste kamp
    35 point til oprykning
    små 5 mdr til ny sæson

    WE CAN NOT STOP
    WE WILL NOT STOP
    FOREVER LOOKING FOR THE GOLDEN TOP!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *