Mikkel Kirkeskov har imponeret de seneste måneder, og ligner mere og mere en direkte konkurrent til Adam Eckersley på venstrebacken.
Kirkeskov er naturligvis glad for at have fået muligheden for at vise sig frem, og han ser ligeledes frem til den kommende forårssæson, hvor han håber på at få sit gennembrud.
– Det har været spændende og lærerigt. En optakt er altid hård, men det har været sjovt. Jeg har spillet meget, og det har gjort, at jeg er blevet en del af holdet på en anden måde end før, siger Kirkeskov til AGFFodbold.dk.
Venstrebacken skal prøve at bide sig fast på holdet fra start, og succeskriteriet er derfor klart for Kirkeskov.
– For mig eget vedkommende at jeg spiller en del af kampene. Meget afhænger af de første kampe. Jeg skal ind og vise, at jeg kan være med. For holdet gælder det oprykning. Det er vigtigt, at vi husker, at vi ikke er rykket op endnu, selv om mange siger, at vi er sikre på oprykning, siger han.
Skriv et svar