Frederik Krabbe var i næsten hele efteråret ude med en skade, og idet AGF’s midtbane var godt besat, valgte cheftræner Peter Sørensen at flytte Jerry Lucena ned på højrebacken. Krabbe er nu for alvor tilbage efter sin skade, men en startplads er ikke en selvfølge for den unge AGF’er. Højrebackens kontrakt udløber til sommer, og en forlængelse af denne kommer ligeledes heller ikke af sig selv.
– Jeg render ikke bare rundt med skyklapper på og venter på, at AGF får lyst til at skrive kontrakt med mig. Det ville være naivt i dagens fodboldverden. Så der foregår nogle ting i kulissen, hvor min agent kigger på hvilke muligheder der er. Indtil videre venter jeg dog lidt endnu, for det er stadig min førsteprioritet at blive i AGF , siger Frederik Krabbe til Århus Stiftstidende.
Krabbe har været i AGF siden 2005 hvor han hurtigt blev sikret i form af en fireårig kontrakt, som siden er blevet forlænget med et år.
– Jeg har en god alder og et godt fodbold cv, så jeg håber ikke, at det bliver et problem, hvis AGF ikke vælger at forlænge med mig. Det håber jeg dog stadig, at de gør, slutter backen.
Han skal blive alt andet er tåbeligt, at han ikke er første prioritet har ingen betydning, fordi jeg til enhvertid vil synes GF skal satse, og holde på egen udviklede talenter. Han har gennemgået en go udvikling før han blev skadet, synes han var en af de bedste da vi rykkede ned og han har været indover U landshold. Derfor kan vi stadig bruge ham og han kan spille sig ind på starter pladsen i fremtiden.