AGF’s Benny Feilhaber har flere gange været rygtet til forskellige klubber fra forskellige ligaer, men det afgørende bud er endnu ikke blevet sat på den amerikanske midtbanespiller.

– Vi er i venteposition. Først og fremmest vil Brian Steen Nielsen og Peter Sørensen være sikker på, at vi rykker tilbage i Superligaen. Det ser det ud til nu. Vi fik en god start på sæsonen og er kommet tættere på vores sæsonmål, som er at rykke op. Det er det første, som alle tænker på, siger Benny Feilhaber til Tipsbladet.

– Men der er en mulighed for, at jeg forlænger kontrakten. Det har jeg altid sagt. Jeg vil være glad for at forlænge kontrakten, for jeg elsker at spille her, og Superligaen er en god stærk liga, siger Feilhaber videre.

– Samtidig kommer det også an på, hvad der sker frem til sommer. Om jeg har andre muligheder, og hvad de i så fald er, så jeg kan opveje alting mod hinanden og træffe den bedste beslutning for mig, men også for AGF, siger Benny Feilhaber.

Sportschef Brian Steen er ikke afvisende overfor et Feilhaber-salg, men det afhænger af forskellige faktorer.

– Vi er også positive, hvis det kan lade gøre. Han er jo en rigtig dygtig spiller, så hvis der er mulighed for det, så synes jeg, at vi skal gøre det. Det er den dialog, vi har i øjeblikket. Hvad har Benny af muligheder, og hvad har vi af muligheder? Hele tiden er det jo den økonomiske situation, vi må se på. Er der penge til det, eller er der ikke penge til det?, siger Brian Steen Nielsen til samme medie.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here