Benny Feilhaber har i de to seneste transfervinduer været på AGF’s salgsliste, men interessen for amerikaneren har ikke været tilstrækkelig, og derfor spiller han stadig for AGF.

– Lige nu tænker jeg ikke så meget over, hvad fremtiden vil bringe. Det er stadig en mulighed, at jeg bliver i AGF , men muligheden for, at jeg rejser videre er også tilstede. Jeg har i hvert fald besluttet, at jeg tier stille, indtil jeg ved noget, Benny Feilhaber til Århus Stiftstidende.

Midtbanespilleren kommer formentlig til at styre den centrale midtbane sammen med Kasper Povlsen i morgendagens kamp, og i Feilhabers øjne er det starten på en altafgørende periode for klubben.

– Det er utrolig vigtigt for os i AGF , at vi får stablet et solidt fundament på benene, så vi helt præcist ved, hvordan vi vil spille i den kommende sæson. For der vil uden tvivl være et stort pres på holdet i den kommende sæson. Hvis det lykkes os at rykke op, vil folk forvente, at vi klarer os godt i Superligaen, siger amerikaneren.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here