Mikkel Kirkeskov er vinterens overraskelse på AGF-holdet, hvor han med fuld spilletid i både træningskampe og forårspremieren har grebet chancen efter Adam Eckersley blev skadet. Venstrebackens indsats er nu blevet belønnet med en udtagelse til Danmarks U20-landshold.
Det drejer sig ifølge AGF’s officielle hjemmeside om en testkamp mod Portugal d. 28. marts, hvor Kirkeskov altså er med i truppen.
Mikkel Kirkeskov har i forvejen en lille smule landsholdserfaring, idet han står noteret for fire kampe i den rød-hvide trøje.