Brian Steen fortryder ikke Nørregaard-køb

AGF går et vigtigt forår i møde, hvor klubben ikke må sætte forspringet i toppen af 1. division over styr. Til at klare denne opgave har Peter Sørensen mange dygtige spillere, men han må desværre undvære en af de aller dygtigste gennem resten af sæsonen. Sportschef Brian Steen Nielsen erkender, at Nørregaards skade er en svækkelse af holdet.

– Det er selvfølgelig en streg i regningen at han ikke kan være med i de kampe vi skal igennem nu her. Alle kvalitetsspillere ville der have været brug for, så det er lidt ærgerligt, siger han.

Sportschefen fortryder dog ikke købet af Hjalte Bo Nørregaard.

– Nej, ikke et sekund. Han bliver en stor gevinst for os, det er jeg ikke i tvivl om. Han har niveauet, det har han jo vist rigtig mange år i FC København, så det kan vi jo ikke være i tvivl om overhovedet. Det er bare en pokkers ærgerlig situation han er kommet i med den skade, men vi må også bare erkende at det er ikke den første i AGF, siger Brian Steen.

– Vi har prøvet det, og jeg er ved at være en lille smule immun overfor det, men er selvfølgelig altid ærgerlig på spillerens vegne. Men vi må jo bare håbe på at han kommer endnu stærkere tilbage, siger Brian Steen Nielsen til Kanalsport.dk.


Comments

Ét svar til “Brian Steen fortryder ikke Nørregaard-køb”

  1. GF Karma Avatar
    GF Karma

    Det er pisseærgerligt.
    Jeg er sikker på, de klarer oprykningen uden ham, men sommerpausen er kort for oprykkere. Det ville ha været fedt, hvis han ku ha nået at blive spillet lidt sammen med resten af holdet inden Suppen går i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *