I forårspremieren satte AGF’s nærmeste konkurrent Vejle point til mod Næstved, og i søndagens topkamp mod HB Køge blev det igen kun til et enkelt point. Således får AGF en gylden mulighed for at øge forspringet til konkurrenterne, men det bliver reelt først d. 28. april når den udsatte kamp mod Hvidovre skal afvikles.

Efter blot fire minutter scorede Fabinho for udeholdet HB Køge, hvorefter kampen skulle helt hen i det sidste kvarter før Vejle fik udlignet. En hektisk afslutning endte med pointdeling, og dermed har AGF ni point ned til HB Køge på tredjepladsen – begge hold med 17 kampe spillet. AGF har samtidig seks point ned til Vejle, som altså har spillet en kamp mere.

AGF’s næste kamp er på søndag om en uge, hvor Kolding FC venter på NRGi Park. Herefter skal AGF-holdet en tur til FC Vestsjælland.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here