Århus Stiftstidende bringer i dag en analyse – eller med andre ord en simpel gætteleg – under overskriften ”AGF napper oprykningen i Hjørring”, hvori avisen forsøger at gætte sig til hvornår AGFs oprykning er sikker. Sjældent har jeg læst så ligegyldig en artikel, og jeg er sådan set ked af at være vidne til endnu en omgang typisk århusiansk hybris.
Hybris – eller på dansk overmod – betyder at udfordre skæbnen, og at glemme at menneskelige begrænsninger, og artiklen fra Stiften er netop et godt eksempel på dette. Et andet eksempel vil man finde på en anden AGF-side, hvor man har en nedtælling til hvornår oprykningen er sikret.
Diskussionen handler som sådan ikke om, hvor vidt AGF rykker op eller ej. For det er jeg ret sikker på de gør, og alt andet ville være en kæmpe fiasko. Dertil er truppen simpelthen for stærkt.
Vi skal altså ikke bladre langt tilbage i kalenderen for at finde et eksempel på, hvor hurtigt man kan sætte store forspring over styr – især hvis en formkrise bliver krydret med en håndfuld skader hos en række profiler. Skadeslisten vokser i AGF, hvor senest et af holdets vigtigste våben Stephan Petersen blev føjet til.
Det er vigtigt at holde fokus på den næste kamp, at have respekt for opgaven, og ikke begynde på alle mulige ligegyldige regnskaber. AGF står over for en stor udfordring på søndag, hvor man besøger FC Vestsjælland, og med århusianernes skadeskvaler på midtbanen i mente, så kan det meget vel blive til et pointtab her.
Hybris er alle dage blevet straffet. Senest i november hvor en AGF-spiller udtalte, at man havde sat sig et nyt mål: At gå igennem 1. Division uden at tabe en eneste kamp. Nemesis ramte 11 dage senere, hvor AGF indkasserede første nederlag i divisionen, da man tabte 1-0 til Brønshøj.
Misforstå mig ikke! Jeg både håber og tror på oprykning, men jeg har samtidigt fulgt De Hvii’e længe nok til at vide, at man ikke skal poppe champagne flasker 12 kampe før sæsonen slutter.
Skriv et svar