Med to sejre i samme antal kampe og rent mål var foråret åbnet solidt for AGF-holdet, inden mandskabet søndag mødte FC Vestsjælland på udebane. En generelt sløj indsats så ud til at ende i en nulløsning mellem de to hold, men et mål til begge hold i kampens døende minutter gav slutresultatet 1-1.
I 1. halvleg leverede AGF en præstation langt under niveau, hvor holdet specielt i starten og slutningen af halvlegen ikke gjorde det godt nok. For flere spillere var der specielt brug for forbedringer frem mod anden halvdel af kampen, og her kan fx nævnes unge Mikkel Kirkeskov og Sanel Kapidzic som manglede meget i deres spil.
De største chancer tilfaldt FC Vestsjælland, som ved flere lejligheder var tæt på at få scoret, mens AGF kun havde enkelte halve muligheder foruden Sanel Kapidzic’ afslutning lige på målmanden i kampens indledning.
I pausen talte TV2 Sport med assistenttræner Jesper Sørensen, hvor han var forholdsvis positiv, og mente at tålmodighed nok ville give sejren i sidste ende.
I 2. halvleg hævede AGF niveauet til det godkendte, og blev i løbet af de 45 minutter farlige ved flere lejligheder. Bl.a. havde Søren Berg og Peter Graulund en kæmpe chance hver.
Både Benny Feilhaber, Casper Sloth og Aron Jóhannsson fik chancen i løbet af kampens anden halvdel, men trods fine indhop fra specielt Feilhaber skulle vi helt hen til det 88. minut før der blev scoret.
Søren Berg fik en bold i dybden og skulle blot prikke den ind for at bringe AGF i front. Knap var gengivelserne af Berg-scoringen overstået på TV-transmissionen før FC Vestsjælland fik udlignet til slutresultatet 1-1.
AGF sætter dermed point til i topstriden i forhold til HB Køge som lørdag vandt deres kamp over Hobro, hvorimod AGF-holdet rykker yderligere væk fra Vejle, som tabte deres kamp mod Brønshøj.
AGF er nu 10 point foran tredjepladsen Vejle Boldklub, som endda har spillet en kamp mere end AGF’s mandskab.
Kampfakta (AGFFodbold.dk)
FC Vestsjælland – AGF 1-1 (0-0)
0-1: Søren Berg (90’)
1-1: Mark Leth Pedersen (91’)
Tilskuere: 2546
Advarsler:
Sanel Kapidzic, AGF
FC Vestsjælland:
Thomas Mikkelsen – Kristoffer Wichmann, Andreas Marcher, Andreas Schultz, Mikkel Knudstrup – Kristian Uth, Jesper Dahl, Philip Rasmussen, Lars Pleidrup (60. Anders Torpegaard) – Lasse Vibe (56. Mark Leth Pedersen), Ulrik Balling (79. Kristian Gaarde)
AGF:
Steffen Rasmussen – Jerry Lucena, Athur Sorin, Mark Howard, Mikkel Kirkeskov – Søren Berg, Kasper Povlsen (84. Aron Jóhansson), Martin Jørgensen, David Devdariani (76. Casper Sloth) – Sanel Kapidzic (65. Benny Feilhaber), Peter Graulund
Jeg kan godt li’ at EB mente vi vandt kampen :)
Uafgjort er vidst meget fair, alt taget i betragtning. Det er selvfølgelig ikke godt nok at smide 1-0 væk på så kort tid, men omvendt var det også noget nær tyveri ved højlys dag.
Er graulund ved at være for gammel?
synes han har manglet gejsten i de sidste par kampe.
Det er lidt uhyggeligt…