“Tæt program bør være en fordel”

Fra FC Vestsjælland-kampen i går har AGF syv kampe på 22 dage, og der venter derfor holdet et stramt program i resten af april måned. Martin Jørgensen mener at de mange kampe på kort tid kan være et plus for AGF-mandskabet.

– Det tætte program bør være til vores fordel, fordi vi har den bredeste trup og de bedste forhold til at komme os mellem kampene. Det bør blive en fordel for os, men det er det kun, hvis vi giver os 100 procent og sætter de andre under pres, siger Martin Jørgensen.

– Med den trup og den bredde vi har, bør det ikke være en svækkelse, at vi lader et par spillere trække vejret i en kamp. Det kan måske mærkes mere hos nogle af vores konkurrenter, siger Martin Jørgensen til JP Aarhus.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *