5009 fremmødte århusianere kunne se hjemmeholdet vinde sine 11. hjemmesejr ud af 11 mulige onsdag aften mod FC Roskilde uden de store anstrengelser. Martin Jørgensen fik endelig scoret sit første mål siden hjemkomsten til barndomsklubben, mens Søren Berg tegnede sig for sit tredje mål i fire kampe.

Første halvleg blev en meget tam affære, hvor AGFerne aldrig fik vist hvorfor de ligger nummer et i ligaen. På trods af et markant spilovertag, så blev der kun sjældent skabt noget farligt – og ofte var det efter lange bolde til Casper Sloth og Peter Graulund.

Netop Graulund tegnede sig for første halvlegs største chance – ja vel egentlig kampens tre største chancer! Efter flot forarbejde i venstre side af Kirkeskov og Berg endte bolden hos den rutinerede angriber, der fik headet på mål fra en fri position. Målmand Esben Madsen fik afværget, hvorefter Graulund fik hele to returbolde, men meget atypisk for angriberen så udeblev målet altså.

Cheftræner Peter Sørensen havde åbenbart talt med store bogstaver i pausen, ellers havde piftekoncerten fra de århusiansker tilskuere hjulpet. AGFerne gik i hvert fald på banen med en forbedret indstilling, hvor der var skruet op for tempoet, hvilket gav bonus allerede efter syv minutters spil. En smart aflevering fra Jørgensen sendte Graulund fri foran Roskilde-målet, hvor Esben Madsen måtte tage ulovlige midler i brug for at stoppe AGFeren, hvilket betød straffespark til hjemmeholdet.

Martin Jørgensen tog sig kærligt af sparket og bragte århusianerne fortjent i front. Dejligt at se AGF-ikonet endelig få hul på bylden med sit første mål, siden han sidste forår vendte hjem til barndomsklubben.

Efter en times spil lukkede hjemmeholdet kampen, da Mikkel Kirkeskov lagde en bold ind til Søren Berg, der kynisk sendte AGF foran med 2-0. Berg er nu oppe på tre scoringer efter sine første fire kampe i AGF-trøjen, og han var også en af banens bedste i dag.

Resten af halvlegen forløb stille og roligt. AGF var tilfreds med føringen, og Roskilde magtede kun sporadisk at true Steffen Rasmussens mål.

Kampfakta (Kilde: AGFFodbold.dk)

AGF – Roskilde 1-0 (0-0)

1-0: Martin Jørgensen (53, str.)
2-0: Søren Berg (62′)

Tilskuere: 5009

AGF:
Steffen Rasmussen – Jerry Lucena, Arthur Sorin, Mark Howard, Mikkel Kirkeskov – Søren Berg, Kasper Povlsen, Martin Jørgensen (90: Nicolai Christensen), Benny Feilhaber – Peter Graulund (77: Frederik Krabbe), Casper Sloth (71: Aron Jóhannsson)

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here