Efter en jammerlig indsats i første halvleg af onsdagens kamp mod FC Roskilde, viste AGF-spillerne alligevel klasse og trak en 2-0 sejr i land efter lidt hjælp af et straffespark. Forvandlingen i pausen skyldes ifølge Jerry Lucena en gedigen skideballe.

– Ja, vi fik en skideballe i pausen. Det hjalp, siger Jerry Lucena, der i dagens anledning nok engang spillede højre back, til stiften.dk.

Cheftræner Peter Sørensen fortæller selv om pausens dundertale:

– Jeg bad spillerne om at flytte bolden hurtigere rundt, gå mere ind i duellerne, og så sagde jeg, at det ikke nyttede noget, at vi klumpede spillet sammen ind over midten, når vi udmærket godt vidste, at det var det Roskilde ville have os til. Det hjalp. Derfra satte vi tingene på plads, fastslår træneren.

3 KOMMENTARER

    • Er meget uenig, Thomas.

      I min verden er det ikke nok bare at vinde kampene mod talentløse 1. divisionshold som Roskilde. Vi er nødt til også at være overlegne på banen og spille godt. Hvis vi kommer i Superligaen med det spil vi har leveret de seneste to kampe, så får vi prygl.

      Har virkelig været skuffet over kampen mod Slagelse og Roskilde. Forhåbentligt bliver det bedre mod Viborg på lørdag!

  1. Åndsvagt dårlig første halvleg på nrgi park i går.. Anden blev bedre, men der mangler stadig meget før vi når suppe-niveau!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here