Til gårsdagens kamp på NRGi Park blev de tilstedeværende i stemningsområdet mødt med et lidt specielt syn, idet den faste trommeslager ikke var at finde på stadion. Da trommen stod ubevogtet ved kampstart valgte 10-årige Oliver at tage sagen i egne hænder, og styre slagets gang gennem hele kampen.
Den 10-årige AGF-fan imponerede med sine trommeevner, og selv de mest avancerede rytmer formåede han at spille uden problemer.
– Jeg spiller trommer sammen med mine venner i fritiden, og jeg har lært alle sangene på YouTube, fortalte Oliver til AGFFAN.dk.
Med sin ringe højde måtte han dog bruge en sodavandskasse at stå på for at kunne nå op til trommen.
NRGi Parks nye trommeslager vil med glæde indtage posten igen til næste hjemmekamp, idet han i pausen fortalte, at han synes det var sejt at styre sangene med trommestikkerne.
– Det er sjovt at alle synger med og klapper med. Og så begynder jeg også at kende nogle herude, siger Oliver.
AGFFAN.dk ønsker Oliver held og lykke med trommearbejdet fremover!
Skidegodt , knægt!!!!
En fornøjelse at følge.
Hold kæft hvor er det godt lavet! 10år! Respekt!!
Det var stort, flot gået. Mere underholdende end fodbold kampen.
Og så er der nogen der er utilfredse med, at der er børn i stemningsområdet?? ;-)
Fedt:) kom så Oliver!! Oliver i hviiiid og blååå…:)
Det var super sejt og er sikker på oliver kan gøre det endnu bedre hvis han får lov at tromme mer…. Og det var rigtig underholdene sådan oliver bliv ved.. :-)
Sådan! :-)
Alt respekt til drengen og hans trommeevner, men med en allerede tam stemning og kedelig kamp, hjælper det ikke ligefrem på stemningen at han efter en runde på trommerne ikke kan slå hårdt nok til at man kan høre det..
sejt gået agffan forever
tak fordi i synes at jeg er god