Selvom AGF i torsdagens kamp mod FC Fredericia fik tre point på NRGi Park, så var det ikke nok for en del af de 6.505 tilskuere. På grund af dårligt fodboldspil valgte en del af tilskuerne at pifte af AGF’erne i slutningen af kampen. Sportschef Brian Steen Nielsen har forståelse for utilfredsheden, men savner anerkendelse. AGF har nemlig vundet 12 kampe i træk på hjemmebane.

– Jeg har det fint med, at publikum buher, for det er en del af det ydre pres, som vi lever med i AGF. Der vil altid være store forventninger til AGF, og det er helt forståeligt med klubbens historie taget i betragtning, men jeg ville bare ønske, at publikum også kunne anerkende, at vi altså har vundet 12 hjemmekampe i træk, siger Brian Steen Nielsen til stiften.dk.

AGF’s cheftræner Peter Sørensen udtalte i går, at tilskuernes pifteri var ufortjent.

19 KOMMENTARER

  1. BSN: Jeg anerkender at holdet og klubben fejlede ved at rykke ned. Jeg FORVENTER derfor at alle er ydmyge og leverer resultater hver eneste weekend, når vi nu skal spille i 1. div…

  2. Nej den vigtigste af dem alle tabte AGF (mod FCM til dem, der skulle være i tvivl). Jeg mener ikke, at AGF skal roses for, at modtanderne er ringe…faktisk er det jo AGFs egen skyld, at de er det…

  3. Flueknepperi! Han mener selvfølgelig i divisionen – Pokalen rager da mig en skid, hvis vi ikke rykker op, så at den er den vigtigste, den kan jeg sgu ikke helt følge.

  4. Nu må det tuderi altså høre op. Først var det Peter Sørensen og nu Brian Steen der henholdsvis fandt den kortvarige pibekoncert for utidig og ønsker anerkendelse.

    Jeg spørger bare: hvordan kan man efter Fredericia-kampen anerkende denne pligtsejr helt blottet for underholdende momenter bortset fra et må efter syv minutter? De sidste 83 minutter spillede AGF ikke prangende for at sige det mildt. Og efter næsten en hel kamps ørkenvandring må det være åbenlyst for alle herunder de to nævnte, at begejstringen hos os fans kan ligge på et lille sted.

    Og hvordan kan man efter denne kamp anerkende resultatet af de foregående 11 hjemmekampe uden nederlag? Det er det samme som at bede os anerkende, at vi blev mestre i ’86. Det er da ikke muligt…

    I øvrigt er AGF så overlegne, at alle på forhånd var så godt som sikre på at rykke op igen med det samme. Det vil altså sige, at de mange sejre har været forventelige. Dermed svarer det jo faktisk til, at Direktøren roser træner og sportschefen for at leve op til det rimelige ønske, at de passer deres arbejde.

    Min pointe er, at man ikke under en kamp kan anerkende tidligere præstationer. Men det vil jeg så i stedet gøre her:

    Jeg glæder mig usigeligt over de mange hjemmesejre. Jeg ville dog bare gerne, at vores holds overlegenhed i forhold til modstanderne gav plads til lidt mere underholdning.

    Udebanestatistikken er bestemt også godkendt. Den ene smutter i Brønshøj var noget overraskende, men er vel et vidnesbyrd om, at det er endog meget svært at gå ubesejret igennem 33 kampe. Det skal forøvrigt blive spændende at se, hvordan vi klarer os, når oprykningen forhåbentlig om to, tre eller måske fire runder er sikret.

    PS! Hvis der er nogen der har en idé til hvordan vi under en kamp kan anerkende spillerne for tidligere tiders præstationer, vil jeg gerne høre det.

  5. Brian og Peter Sørensen er på gal kurs her. Når der om få kampe ikke er mere at spille om, kommer der kun få tilskuere til den form for tilgang på og uden for banen. Det er rent selvmål. Vis overskud i stedet for ligegyldighed. Det er det, I er ansat til.

  6. Jeg kan sagtens forstå PS og BSN – der er lagt et kæmpe stykke arbejde på træningsbanen siden vinterferien stoppede og vi har vundet alle kampene. Til gengæld synes jeg kampen mod FCF var sjusket og “useriøs” og derfor må de forvente en sådan reaktion fra folk som har givet 130 kroner for at den. Man bliver også mere skuffet efter som målet til 1-0 lagde op til en storsejr! Men hvis MJ’s forsøg var gået ind, så tror jeg også den var en 3 eller 4-0!

  7. Det var en kedelig kamp. Men er enig med Peter og Brian. Sejren et vigtigst, vi skal i suppen. Så må lækker fodbold komme i anden række. Man kan ikke buhe af et hold det vinder.. Det et jo ikke ligefrem kun kedelige kampe de spiller.

  8. Da jeg så overskriften frygtede jeg at det var BSN selv der savnede anerkendelse, hvilket han ikke får efter at have lade dygtige folk som Nando og Feilhaber forsvinde næsten gratis.

    Nu kan jeg se at det drejer sig om resultaterne og der er jeg enig.
    Det lugter lidt af forkælet Barcelona-idioti at pifte af et hold der har vundet.
    Holdet fortjener anerkendelse.

  9. Der er vel ingen tvivl om at tilgangen til denne sæson har været oprykning for enhver pris og derfor er champagnefodbolden lagt på hylden, fordi jo mere artisteri jo større risiko for fejl der koster.

    Man jeg bare håbe at lidt af kynismen bærer over til næste sæson, så vi måske har en chance for at spille med i den sjove ende af tabellen, frem for at vi igen spiller rollen som pauseklovn i den tunge ende…

  10. Jeg anerkender helt sikkert også, at vi har 12-0-0 hjemme i denne sæson, men det ændrer altså ikke på, at jeg synes vores kamp mod Fredericia var pinlig, især 2. halvleg.. Og den aller største årsag til hele utilfredsheden var endda nok, at jeg følte mig snydt. En rigtig dyr billet til 120 kroner, det var det fandme ikke værd.

    Men synes nu ikke der er grund til at snakke mere om de 10 sekunder pifteri mod Fredericia. Lad os i stedet kigge frem af og forhåbentligt se nogle bare lidt bedre indsatser for fremtiden!

  11. Man kan sagtens buhe af et hold der vinder, på samme måde som man kan klappe af et hold, der taber.
    AGF stoppede jo fuldstændig med at spille fodbold i anden halvleg, lavede sløsede aflevering og alt for mange fejl – kort sagt, så var spillernes attitude ligeså slatten som jesus på korset.
    Hvad end det giver af point, så bør det give utilfredse spillere og tilskuere.
    Anerkend mig som AGF-fan, og ikke jubelidiot.

  12. Come on!! Er sgu glad for at AGF endelig spiller med kynisme og sikre de 3 point, fortsæt endelig med det.

    Har set alt for mange kampe hvor de vil underholde for så at tabe med 3 mål

  13. Jeg mener nu også godt at man kan forlange bare lidt bedre indstilling fra holdet til sådan en kamp,som man betaler 130,- for at komme ind og se.Den var jo ikke en serie 6 kamp værdig.

  14. Det jeg frygter er at når de ikke udnytter sådanne kampe til at prøve nogle ting ad så bliver vi rendt over ende i suppen.
    Jeg frygter at vi bliver som så mange hold imod os, scorer det første mål og taber kampen.

    Det er med at udnytte de her kampe og når det ikke kan være modstandernes niveau så må det være det offensive spil der bliver prøvet af.
    Prøv selv at sætte lidt tempo og brug kampene til at få fysikken op.

    Jeg vil hade et scenarie med 5 kampe, 0 point og en målscore på 0-15 fordi vi simpelthen ikke har tempo eller fysik.

  15. GF lavede en glimrende pointhøst i efteråret og viste, at de ville det her. De løb som sindssyge for hinanden, de kæmpede røven ud af bukserne. Kort sagt: der var fråde om munden og vildskab i øjnene.
    Årsagen til den piften og buhen, bunder i, at AGF underpræsterede hele sidste forår og skuffede os alle.
    I min bog skylder klubben og spillerne stadig – os fans – at attituden fra efteråret fortsætter. De skal IKKE læne sig tilbage og være tilfredse.
    Men lækkert med noget kynisme og at de lukker af og IKKE spiller naivt, som under gyllerik!!
    KOM SAA DE HVII!!

  16. Jeg er enig i at det kunne være federe at se dem spille underholdende fodbold, men må indrømme at jeg har det fint hvis man først får lagt noget kynisme på og derefter sætter det underholdende på.

    Man skal også tænke på at lige nu ser det hele jo fint ud og vi er så godt som sikkert oppe, så kan godt forstå at spillerne siger: Fint vi har de tre point, næste kamp tak

  17. Jeg går ud fra at der allerede er nogen der er ved at arrangere et fan-event så vi kan komme ud på træningsanlægget og pifte og buh’e af spillerne når nu de kun vinder med to mål!?

    Så jeg vil bare høre hvor man melder sig til..

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here