Peter Graulund scorede i går to mål for AGF, da man besejrede AB med 3-1 på udebane. Selvom angriberen leverede endnu en toppræstation, med sit fjerde mål i tre kampe, valgte han efter kampen hellere at sætte fokus på holdets samlede præstation:

– Jeg synes, vores moral har kendetegnet holdet i hele sæsonen. Det er ikke alle arbejdsopgaver, der er lige sjove. Og at komme herover og så se den bane, hjælper ikke. Så stor ros til holdet. Indstillingen fejlede ikke noget, og vi sparkede så de bolde ind, der skal til, fortalte Graulund til Århus Stiftstidende.

Målmageren roser holdet for evnen til at holde fokus på opgaven, selvom kampen i går blev spillet på en elendig bane.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here