AGF sikrede sig i dag endnu en sejr i 1. division, hvilket nu betyder at holdet er snublende tæt på at kunne kalde sig Superliga-hold efter sommerferien. Dagens kamp blev vundet med 3-0, og det første mål blev scoret af Aron Johansson, der hamrede bolden i mål efter et kort frispark. Det var islændingens første mål i AGF-trøjen, og cheftræner Peter Sørensen havde masser af ros til islændingen efter kampen:

– Han kom sådan lidt ud af det blå fra Island. Casper Bugge og Brian Steen Nielsen havde fundet ham deroppe, og vi kunne se, at han havde nogle facetter i sit spil, som vi måske kunne få skærpet og få sat ind i en sammenhæng på en sådan måde, at han kunne spille for os. Han har fortjent, at han scorer i dag. Han arbejder hårdt rigtig hårdt, og vi er begejstrede både på vores egen og hans vegne, sagde Sørensen til AGFFodbold.dk.

Aron Johansson var også indblandet i AGFs sejrsmål mod Viborg for nogle uger siden, da han løb en halv bane med bolden og havde næstsidste fod på Graulunds mål i overtiden.

3 KOMMENTARER

  1. nu har jeg ikke set kampen i dag, men som jeg ser det har Aron slet ikke niveau til superliga – dertil er han alt for lille og spinkel…

    • Måske er det fornuftigt nok med en lille spirrevip på toppen sammen med en anden stærk – og fysisk – angriber. To forskellige typer dækker vel bedre end to ens. Eller hvad?

  2. Det var Duncan også dengang. Se hvor han er nu, har kontrakt i Celtic (en af Europas mest fysiske ligaer), efter han var i BIF i en del år. Spillet Bundesliga og nu i AaB på leje.
    Fysikken skal nok komme ;)

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here