Når – og for gods ordens skyld hvis – AGF rykker op i superligaen, så har cheftræner Peter Sørensen allerede en idé om, hvor holdet skal forstærkes. Han vil nemlig gerne tilføje endnu en angriber til holdlisten.
– Vi har to unge angribere, hvoraf den ene er Aron Johannsson, som helt sikkert bliver bedre for hver uge der går. Og så har vi Peter Graulund, der er stabil, og vi har David Devdariani, som er god. Men så forventer jeg også, at vi skal have en mere, siger Sørensen til sporten.dk.
Selv om cheftræneren mener, at der skal endnu en angriber til den bedste aarhusianske klub, så vil han ikke gå på kompromis.
– Men nu må vi se, hvad der skal til for at gøre vores trup så stærk som mulig til klare sig i Superligaen. Men det er helt klart, at hvis vi skal have en, skal det være en, som vi ved er god nok til Superligaen, siger han.
Ud over de førnævnte råder AGF også over Sanel Kapidzic, men han har på det seneste nærmest spillet sig af holdet og gør sig mest hos reserverne.
Skriv et svar