1. divisions topscorer, AGF’eren Peter Graulund, glæder sig til på søndag foran hjemmepublikum at løbe på banen og forhåbentlig fejre den matematisk sikre oprykning til landets bedste række, Superligaen. Det kommer bag på målræven, at oprykningen kan klares så tidligt.

– Inden sæsonens start havde jeg nok ikke forventet, at vi ville være her, hvor vi er nu. Men da vi tog hul på forårssæsonen, var vi godt klar over, at vi kunne stå her i slutningen april med en sikker oprykning, hvis vi strammede balderne. Og heldigvis har vi været gode til at motivere os til hver kamp, sagde Peter Graulund efter kampen torsdag mod Hvidovre til sporten.dk

Graulund glæder sig til, at Skive kommer på besøg i Aarhus og forhåbentlig sendes hjem med et nederlag.

– Vi glæder os enormt meget. Og så er det på hjemmebane – det bliver rigtig fint. Forhåbentlig kan vi lave en ordentlig fest for hele byen og især for fansene, sagde Peter Graulund.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here