Lucena: En stor forløsning

AGF sikrede sig i dag endegyldigt oprykningen til landets bedste række, da man på hjemmebane slog Skive 1-0 efter en chancefyldt affære. Jerry Lucena spillede i dag på midtbanen, selvom han i 1. division primært har huseret på højre back, og han var efter kampen en meget lykkelig mand:

– Jeg er rigtig, rigtig glad. Det er det vi har spillet for i utrolig lang tid, så det er en stor forløsning at være rykket op, fortæller Jerry Lucena til TV2Sport.

11.419 tilskuere var dukket op for at støtte AGF, og Lucena var begejstret for den fodboldglæde Aarhus besidder:

– Opbakningen er helt fantastisk. Det er det fede ved at spille for Aarhus – at opbakningen altid er der, slutter Lucena.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *