AGF-direktør: Vi går efter top-6 i 12/13

Fodboldfeberen raser igen i Aarhus efter at klubben søndag eftermiddag sikrede sig oprykning til landets bedste række. Direktør Jan Christensen ser lyst på fremtiden både sportsligt og økonomisk.

– Hele Aarhus var utilfreds med vores præstationer sidste forår. Men da utilfredsheden havde lagt sig, oplevede vi et utroligt engagement blandt supportere og samarbejdspartnere. Med den opbakning mener jeg, at der er potentiale til noget stort i Superligaen. Det er dét momentum, vi skal bygge videre på. For når der kan komme 9.200 tilskuere til en kamp mod Hobro, er der nogle i Aarhus, der virkelig tror på os, siger Århus Elite-direktøren til sporten.dk.

– I første omgang vil vi konsolidere os i Superligaen. Året efter går vi efter en placering i top-6, siger han videre.

De seneste år har budt på flere eksempler på store underskud i landets fodboldklubber, hvilket i høj grad også har været tilfældet i Aarhus.

– Vi må erkende, at sport i Danmark og Europa på grund af den økonomiske krise ikke er let at drive. Derfor er det svært at se længere end to-tre år frem i tiden, siger Jan Christensen.

Den tidlige oprykning har givet AGF arbejdsro både sportsligt og økonomisk, og hele organisationen har derfor god tid til at forberede sig til Superliga-bold.

– Nu er vi først lige rykket op. Indenfor de næste par måneder tager vi en snak med vores sponsorer. Så ved vi, hvor mange penge, vi har at gøre godt med i næste sæson. Men alt andet lige skal vi have en eller anden form for tilgang af dygtige spillere. I vinter fik vi 60 mio. kr. tilført (aktieemission, red.). Så vi har penge på bankbogen. Men de skal forvaltes ordentligt, slutter direktøren.

Foto: AGFFodbold.dk


Comments

8 svar til “AGF-direktør: Vi går efter top-6 i 12/13”

  1. Tobias Ehlig Avatar
    Tobias Ehlig

    I mine øjne er det flabet at melde sådan noget ud nu. Holdets styrke kan først vurderes efter transfervinduet og når de første Superliga-kampe er spillet.

  2. Jonathan Lilmoes Avatar
    Jonathan Lilmoes

    Jeg må nu erklære mig enig med Martin. Det er en realistisk og – virker det til – seriøst afvejet målsætning, der giver Aarhus håb uden at være overmodig (som det jo ellers er set før)

    1. Tobias Ehlig Avatar
      Tobias Ehlig

      Uden at være overmodig? Jeg mener klart en top-6-placering er at tage munden for fuld. Har du set hvor elendigt vi spiller? :-)

  3. SûrF Avatar
    SûrF

    Tror måske lige vi skal overleve i suppen før vi begynder at snakke om top 6 og alt andet plader!!!!
    lær det dog AGF

  4. Zinras Avatar
    Zinras

    Top-6 er alt for voldsomt i første omgang, særligt da vi som minimum mangler Graulund og Martino (karrierestop), og sikkert også Berg til den tid. Ikke for at nævne at vi måske bliver nødt til at sælge Devdariani, hvis der kommer et større bud.. Og dertil den sædvanlige rotation.

    Nej, medmindre suppen holder dette usædvanligt lave niveau, og at det på mirakuløs vis ikke også skulle gælde os, burde målsætning hedde 10. plads, og så måske top 8.

    Vi risikerer at mangle en halv start-11’er om et års tid, hvis de unge ikke slår igennem, så jeg ser hellere man sigter lavere og mere langsigtet. Top-8 kan man sagtens leve af i Superligaen, såfremt man ikke oversatser.

  5. Aria DJ Avatar
    Aria DJ

    Er i alle fatsvage?? selv overskriften antyder at det ikke er i næste sæson man vil gå efter top 6, men sæsonen efter.
    Ved sgu godt at hovmod står for fald, men derfor må man sgu da godt have ambitioner

  6. svend-henrik damborg Avatar
    svend-henrik damborg

    kan ikke se det er urealistisk sidst vi var nede var vi slet ikke overbevisende men anden sæson efter blev vi nr 6 og det er jo sådan set kun det han har sagt vi skal nå igen syntes det er fornuftigt

  7. havde det ikke været mere realistisk at sige:
    én top 5 & 4 placering inden for de næste 5 år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *