Steffen Rasmussen har stået solidt i denne sæson i 1. division idet han indtil videre kun har lukket 16 mål ind i 25 kampe. AGF’s favoritrolle gennem sæsonen har ifølge målmanden været lærerigt for mandskabet.

– Et eller andet sted har det været godt for holdet at mærke presset hver eneste gang. Vi har været favoritter i hver eneste kamp, hvor vi har været tvunget til at yde vores maksimale, hvis vi ville vinde, og det tror jeg er en god egenskab at tage med sig. Evnen til at fokusere, siger Steffen Rasmussen.

– Vi ser stærkere ud, end da vi rykkede ud af Superligaen. Hvis alle mand er klar, så har vi helt klart et hold, der kan begå sig i den bedste række. Det ville dog være rart, hvis vi kunne få en lidt større bredde, siger AGF’s anfører til stiften.dk.

– Jeg synes, at sejren over Skive i dag kendetegner vores sæson meget godt. Vi har været gode til at holde skruen i vandet hele vejen og det er vel også den evne, der sikrer os sejren i dag, siger Steffen Rasmussen.

3 KOMMENTARER

  1. Bedre end sidste sæson? Det er godt nok noget mundbæ! Sidste sæson havde vi altså Jakob Poulsen, Nando Rafael, Benny Feilhaber og Dioh Williams på holdkortet. Bevares, de præsterede ikke men mon ikke Peter Sørensen kunne have fået dem op i omdrejninger? Det tror jeg nok han kunne..

      • Nåja, og så havde vi ikke Peter Sørensen som træner.. Så det ville sgu have set underligt ud hvis Fredericias træner coachede vores spillere op i omdrejninger..

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here