AGF har ifølge Lyngbys direktør, Birgit Aaby, forhørt sig på offensiv-spilleren Kim Aabech. Hovedpersonen selv vil ikke afvise at AGF er en interessant klub, men er ellers fåmælt.
– AGF er, ligesom mange andre klubber, interessant, så jeg vil ikke afvise noget. Men jeg koncentrer mig kun om hvad der sker inde på banen, og så lader jeg min advokat tage sig af alt det uden for kridtstregerne, siger Kim Aabech til bold.dk.
Det er ikke lykkedes hjemmesiden at få fat på Aabechs advokat.
Kim Aabech har angiveligt en frikøbsklausul på omkring 650.000 kroner, og det er formodentlig denne, AGF vil benytte sig af, hvis parterne indgår en aftale om den målfarlige spiller.
Foto: Allan Baden
Skriv et svar