Efter syv år i udlandet vender den tidligere FC Århus-spiller, Tommy Bechmann, tilbage til Danmark. Familien har købt grund i Skæring ved Aarhus, og det har naturligvis startet en lavine på rygtebørsen. Selv kalder Bechmann AGF for interessant, men afviser ikke at andre klubber kan have interesse.

– AGF er en god klub og en interessant mulighed, efter klubben igen er rykket op i Superligaen. Så jeg kunne godt se mig selv spille i klubben, siger Tommy Bechmann til stiften.dk.

Angriberen kan skifte uden transfersum, fordi hans kontrakt med den tyske Bundesligaklub Freiburg udløber til sommer. Dog er der flere ting, der trækker mod Danmark. Den ældste søn skal starte i skole, og familien har – som skrevet – købt hus i Skæring.

– På den måde ville AGF passe fint. Men når det er sagt, så ligger Skæring jo tæt på motorvejen, og jeg er vant til store afstande fra Tyskland, så jeg kan godt se mig spille i andre Superligaklubber end AGF. Både jeg og resten af familien synes, at det er ved at være på tide at vende hjem igen. Så forhåbentlig lykkes det at finde en klub, som jeg kan blive enig med, siger Bechmann.

Foto: Michael Heuberger

5 KOMMENTARER

  1. Omvendt hvis han kan komme tilbage til fuld styrke ….. Men har ikke spillet en kamp i denne sæson endnu, så han skal ikke koste mange basseører !

  2. jeg er bange for han er en “has been”, men han kan få samme bud som Jon, spil gratis og du har en klub..

  3. Jeg har lige læst på MTAC at Bechmann nu ER på plads i GF og vil blive præsenteret i denne uge.

    Om det holder ved jeg ikke, men den der oplyser det lyder meget skråsikker

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here